Winterberg, Tyskland, uge 12, 2020

18. marts - 22. marts
18. marts kl. 16:00 til 22. marts kl. 10:00
Hotel Winterberg
In der Renau 1, 59955 Winterberg, Tyskland
Vis på kort
Winterberg, Tyskland, uge 12, 2020

Børneskitur med 4 dage på ski, 3 dages undervisning og kun 2 fridage.  Hotel med halvpension, swimmingpool og hyggelig bar – kun 6 timers kørsel fra Danmark


Turen er målrettet børnefamilier, og børnene er i høj grad i fokus på denne tur. På denne tur tilbydes der skitilvænning til børn mellem 3-4 år, hvor de små, i trygge rammer, kan snuse til skiløbet. Skiområdet er fyldt med gode behagelige stolelifte, der er små billige restauranter til pauser i løbet af dagen, og vores hotel har både legerum, indendørs swimmingpool og en hyggelig bar, hvor også børnene er velkomne.

Winterberg er beliggende i midten af det store skiområde i Sauerland. Området er det nærmeste og største skiområde fra Danmark og det mest snesikre skiområde i Nordrhein-Westfalen. Det ligger 850 meter over havet og byder på mere end 30 velholdte pister.

Winterberg ligger ca. 80 km vest for Kassel og ca. 500 km fra den danske grænse. Området henvender sig primært til nybegyndere og let øvede - men en tur ned ad den sorte piste kan godt bringe sved frem hos de øvede skiløbere.


Muligheder i området

Winterberg Alpin Center hedder Skiliftkarussell Winterberg. De har igennem de seneste år investeret i nyeste teknologi inden for snekanoner, så området bliver så snesikkert som muligt. Snestatistikken siger, at der plejer at være mindst en halv meter sne i uge 12.    

Området byder på 25 lifte og i alt 27 km pister fordelt på: 

  • 14 km let (grøn og blå)
  • 12 km mellem (rød)
  • 1,5 km svær (sort)
  • Heraf 14 belyste pister.

Lifterne er åbne mellem kl. 9.00–17.00.


Aktiviteter på turen

Hotellet tilbyder halvpension, og vi spiser sammen i et fast område af restauranten.

Torsdag eftermiddag er der skattejagt for børnene imens de voksne holder afterski i hotelbaren – nyd en god øl imens ungerne brænder det sidste energi af.

Fredag holder vi fælles frokost på restauranten ved P3 – husk at tilmelde dig dagen inden, så vi kan bestille bord.

Lørdag eftermiddag er der diplomoverrækkelse i baren til alle børn – kom forbi og klap af alle de dygtige små skiløbere.


Indkvartering

Vi er indlogeret på Hotel Winterberg Resort. Afhængig af hvor mange I rejser sammen vil I blive indlogeret i enten dobbeltværelse, dobbeltværelse med opredning eller i enkeltværelse.

  • Alle værelser er med eget bad og toilet, TV m.m. 
  • Hotellet har desuden egen indendørs swimmingpool og mulighed for solarium. 
  • Frokost afholdes for egen regning. 
  • Morgenmad er inkluderet torsdag til søndag, aftensmad torsdag til lørdag. Ønsker man aftensmad på hotellet onsdag aften, kan dette tilkøbes på hotellet for 18 euro pr. mand.

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 9 timers undervisning fordelt ud på 3 dage – torsdag til lørdag. Søndag er der mulighed for frit skiløb.

Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski før eller om du er meget øvet skiløber, så har vi et hold, der passer til dit niveau.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.

Der tilbydes skiskole til alle over 5 år.

Skitilvænning for børn på 3-4 år: Der tilbydes på denne tur ”skiundervisning” for børn på 3-4 år. Små børn kan have svært ved at klare 3 timers skiundervisning, og der er derfor plads til meget hygge og pauser på dette hold, og det forventes, at forældre er til at få fat på telefonisk i undervisningstiden. Det er vigtigt, at børnene har eget liftkort, hvis de deltager på dette hold, da de små børn kun kører gratis med liften, hvis de er ifølge med en voksen pr. barn.

Som udgangspunkt, tilbyder vi desværre ikke snowboard undervisning. Dog kan det blive aktuelt, hvis der er nok tilmeldte snowboardere. Ønsker du undervisning på snowboard, bedes du angive det ved tilmeldingen.


Pris

Kør-selv

Voksen

3.200 Kr.

Barn

2.800 Kr.

Tillægspriser/rabatter

 

Enkeltværelsestillæg

500 kr

Rabat barn under 12 år i opredning på værelse med 2 voksne

350 Kr.

Leje af ski mm

Ca. 500 Kr (lejes på hotellet).

Prisen inkluderer:

  • 4 overnatninger (onsdag-søndag),
  • 4 x morgenmad (torsdag-søndag),
  • 3 x aftensmad (torsdag-lørdag),
  • 4 dages liftkort (torsdag-søndag)
  • 3 dages skiskole (torsdag-lørdag)
  • Hygge, skattejagt og godt selskab

Der er mulighed for at udvide opholdet med en dag i hver ende. Spørg ved tilmelding. 

Leje af ski kan arrangeres i samarbejde med hotellet. Oplys venligst ved tilmeldingen, om I ønsker at leje ski og støvler og vi vil være behjælpelig med at få det booket. I afregner selv med udlejer under opholdet.


Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Se hvordan under: Skiklub > Medlemskab > Sådan bliver du medlem på hjemmesiden.
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler, der skal med, samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15. november 2019. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer, du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

  • Turen udbydes som kør-selv tur.
  • Klubben står ikke for koordinering/samkørselsaftaler eller lignende.
  • Samkørselsaftaler kan eventuelt arrangeres på skiturens begivenhedsside på Facebook.
  • Der kan tjekkes ind på hotellet onsdag den 18. marts 2020 fra kl. 16:00 (sen indtjekning er mulig).
  • Udtjekning søndag den 22. marts 2020 kl. 10:00 (Hotellet stiller et rum til rådighed for omklædning og bagage).

Ved ankomst til destination

  • Ved ankomst til hotellet skal du tjekke ind i receptionen. Liftkort får du udleveret af turleder, der er i receptionen/baren fra kl. 20. Der vil desuden være skiskolelister på en tavle i restauranten.
  • Torsdag morgen er der kort information til morgenmaden kl. 8.00, hvor du kan møde instruktører og turledere.
  • Skiskolen starter kl. 9.15 ved P2, få minutters kørsel fra hotellet..

Kontakt Turleder

Du er velkommen til at kontakte turlederene, hvis du har spørgsmål til turen.

Kontakt 

Pernille Diemer Hansen, 2265 2498, [email protected]

Lene Diemer Als, 2680 1224, [email protected]

Tilmeldingsfrist:

31. december 2019 kl. 23:59
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab