La Norma, Frankrig, uge 13, 2024 (Påske)

22. marts - 30. marts
22. marts kl. 17:00 til 30. marts kl. 19:00

La Norma
La Norma, 73500 Villarodin-Bourget, France
36
Deltagere
51
Maks. antal
0
Inviterede
image

La Norma, det børnevenlige område hvor de voksne også kan lege med. Turen går til Frankrig, tæt ved Italien. Her er pisterne godt sammenhængende og solen bidrager til en lækker oplevelse. Vive la France!

 

Vi tager afsted i påsken, hvor solen står højt, pudderet under brædderne og med rig mulighed for at trække ind til siden for at nyde en kop varm kakao med eller uden børn. Denne tur er målrettet jer der vil på tur med børnene og have en dejlig oplevelsen sammen som familie. Der vil være skiskole fra 5 år og opefter. Prisen er lige så spiselig om en fransk croissant, 5.995 kr. for voksne og 5.195 kr. for børn.

 

Mulighederne i området er ligeså rige som ostefonduen på en af de nærliggende restauranter. Der er 27 pister i alt, hvor du har mulighed for at boltre dig på 65 km piste, hvor der er en god blanding af alle farver.

Derudover finder du alt fra kælkebakker til slalombaner samt en lille snowpark.

Der er to spise-/pausesteder oppe på pisterne og to varmestuer (til dem der selv vil medbringe deres madpakke - crouque madame). Hertil findes der nede ved foden af pisterne en hel række små og større steder, hvis man vil gå på opdagelse efter en dag på ski. Hele området er en ”tragt” og alle pisterne ender i samme punkt. Så hvis I trænger til en kop kaffe, men de små vil have en tur til, så kan I sætte jer og vente på at børnene kommer ned til jer i bunden, hvor alle samles igen.  

Der er desværre ikke mulighed for langrend i La Norma, men der er rig mulighed for snowboard, telemarkski og sneskovandring (på udvalgte ruter). For at få mere at vide omkring disse lækre muligheder, gå da ind på:

http://www.la-norma.com/ 

 

Aktiviteter på turen

Turlederen og skiskolelederen vil dagligt være til at møde ved afterski klokken 16-17 på ”vores” afterskisted, Le Cairn, som ligger ved foden af pisterne. Dette er frivilligt, men det vil glæde os at se jer.

På sidste dagen af skiskolen vil der være et hyggeligt klubarrangement til afterski, hvor vi hygger sammen og børnene får uddelt skiskolediplomer.

 

Indkvartering

Vi skal bo i lejligheder beliggende i Chalet et Balcons du Vanoise, som ligger kun små 200 meter fra byens centrum, lifte og pister. Lejlighederne er simple, nogle lidt mere brugt end andre, men de er fyldt med charme og varme til en uges ferie på ski. Nogle af lejlighederne er privatejede og derfor kan vi ikke garantere at alle lejligheder er ens.

Alle lejligheder vil have et lille funktionelt køkken, der vil være Wifi (Imod betaling) samt kaffemaskine. Sengelined skal medbringes hjemmefra eller kan lejes (Se længere nede). Vær opmærksom på at ALLE lejemål er røgfrie.

Du kan finde mere information omkring vores ophold samt lejligheder på denne hjemmeside:
https://www.vacanceole.com/residence-chalets-balcons-vanoise/

 

De ”lokale” nyheder

Der vil selvfølgelig være et supermarked i nærheden, hvor der er rig mulighed for at handle alt fra toilet fornødenheder, vin, frisk frugt til ost!

Der er også restauranter i området, så I kan spise ude efter en lang dag.

Husk solcremen og evt. fugtighedscreme til bagefter badet, da solen er kendt for at være skarp.  

 

Skiskole

På turen vil der være 15 timers undervisning til alle. Børnene kører i faste, trygge hold i alle dage, hvor de voksne har mulighed for både faste hold samt et par dage med workshops efter interesse.

Undervisningen fordeles ud over flere dage, og kan være faste hold eller temabaserede workshops.

Holdfordeling og temaer vil blive præsenteret inden afgang, så man har mulighed for at tilmelde sig efter ønsker.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til.

Læs mere om skiskoleniveauerne.

Læs mere om vores skiskoleundervisning.

På turene til La Norma vil der være mulighed for undervisning i snowboard. Har vi ikke egen instruktør med, købes der fransk (engelsk-talende) instruktør efter antal tilmeldte (ved tilmeldingsfristens udløb), 2 timer pr. deltager. Er der f.eks. 2 på snowboard tilbydes 4 timer i alt. Giver det mening, niveaumæssigt at lave det som fællesundervisning, vil dette blive prioriteret.

Inden afgang vil i få tilsendt information om hvilken butik udstyr kan lejes i, da der findes flere butikker, som der kan lejes udstyr i.

Priser:

4-stjernet hvilebus tur/retur

Kør-selv (Først muligt ved fyldt bus, kontakt turleder for mere information)

Alpin/snowboard Voksen fra 12 år

 

5.995,-

 

5.195,-

Alpin/snowboard Barn op til og med 11 år

 

5.195,-

 

4.395,-

Tillægspriser

Tom sengs tillæg pr. Seng (Max 2 Pr lejlighed)

1.200,-

Sengelinned

Lejes direkte hos udlejer; se priser og adresser her:

https://www.vacanceole.com/residence-chalets-balcons-vanoise/

Inklusive i prisen

  • 6 skidage, første skidag søndag, efter ankomst lørdag aften.
  • 15 timers dansk skiundervisning fordelt på 4 eller 5 skidage.

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum på kr. 1.500 pr. tilmeldt person. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15/1/2024. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.
 

 

Rejseplan

 

Udrejse / Hjemrejse

Udrejse bus: Fredag den 22. marts 2024, sen eftermiddag/tidlig aften
Hjemkomst
(DK) bus: Lørdag den 30. marts 2024, sen eftermiddag/tidlig aften

 

Transport

Bus: 

Vi har bestilt 4-stjernet bus. Vi bestiller altid kaffe/the ad libitum til turen. Vi tager afsted fredag aften og er fremme sidst på eftermiddagen lørdag, så første skidag er søndag, efter en god nat i lejlighederne. Når vi ankommer får vi som det første udleveret lejligheder, og der bliver mulighed for at finde sig til rette - evt. leje ski allerede aftenen inden første skidag. 

Vi har vores lejligheder helt frem til afgang, hvilket gør det nemt at bade, spise og pakke færdig efter endt skiløb. Hjemkomst i Danmark lørdag eftermiddag/tidlig aften.

I ugen op til afgang sendes der opsamlings- og seatingplan til turen sammen med turdeltagerbrevet. Vi har som udgangspunkt faste pladser i bussen, således at man kan sidde sammen med dem man rejser med. Børnefamilier vil som udgangspunkt blive placeret fremme i bussen. Dels for at undgå køresyge, men også for at børnene nemt når at lære hinanden at kende på turen derned.


Bussens opsamlingssteder og tidspunkter er følgende (nøjagtige tider følger når de foreligger). 

FORELØBIG køreplan
Endelig køreplan fremsendes deltagerne ca. 1 måned før afrejse

Udrejse

Opsamlingssteder

Hjemrejse

Kl. 17.00

København, Ny Ellebjerg St.

Kl. 18.00

Kl. 18.15

Slagelse St.

Kl. 16.45

Kl. 20.00

Fredericia st.

Kl. 15.00

Kl. 15.30

La Norma, ud for Balcons de Vanoise

Kl. 20.00

Kør-selv:
Der er mulighed for kør-selv på denne tur, men der gives først kør-selv rabat, når bussen er fyldt.

Du/I bestemmer selv om i vil køre, flyve eller på anden vis finde vej til La Norma. Det fungerer således at man ved tilmelding kontakter turleder og gør opmærksom på at man ønsker at køre selv.

Når bussen er fyldt udløses kør-selv rabatten, som fratrækkes sidste turbetaling.

  • Ved ankomst til destination
    Kort inden ankomst til destinationen orienteres der i bussen om nøgleudlevering, skileje, etc.
    Medlemmer der kører selv/flyver aftales der med individuelt.

 

Turledere:

 Zilla Svane og Lasse Nielsen

E-mail: Lasse_nn@yahoo.dk

Tlf.: +45 40 16 73 37 

36
Deltagere
51
Maks. antal
0
Inviterede
Pris:
  • Depositim - 1.500,00 DKK
Tilmeldingsfrist: