Tignes, Frankrig, uge 4, 2025

18. januar - 19. januar

Belambra Clubs Le Diva
Val Claret, Av. de la Grande Motte, 73320 Tignes, Frankrig
34
Deltagere
50
Maks. antal
0
Inviterede
image

Tag med Din Skiklub og Kræwet på årets fedeste skitur til Tignes!

 

For den kvalitetsbevidste voksne skiløber - en tur med fokus på verdensklasse skiløb, hygge, god mad og dejligt selskab.

Årets kræwskitur – en skitur, der tog sin begyndelse som en tur for de frivillige ved Grøn Koncert (kræwet), men som nu afholdes i samarbejde med Din Skiklub, og er åben for alle skiklubbens medlemmer over 18 år. I år går turen til et af Frankrigs populæreste skiområder Tignes. Her er skiløb for alle niveauer, uanset om du søger brede blå pister, scenisk tur af den grønne piste ned gennem skoven, aggressive sorte pukkelpister, World Cup-pisten eller bare vil nyde en god frokost på en af de utallige lækre restauranter i terrænet.

Se beretning fra sidste års tur med samme turleder og gruppe her

Destinationen:

Vi skal bo i Tignes Val Claret, der er den øverste af de 5 Tignes-byer. Herfra er der let adgang til hele området, inkl. Val d´Isere, hvor liftkortet også gælder.

Byen har et levende natteliv for dem, der ønsker lidt mere, og der er flere hyggelige barer, hvis man vil nyde en drink efter endt skiløb.

Vi skal bo på Hotel Diva, en ældre fransk dame, der ligger blot 200 meter fra hovedliften. Hotellet er gammelt og lidt slidt, men indeholder alt det, man har brug for.

Muligheder i området

Området byder på 300 km piste fordelt på grøn, blå, rød og sort. Der er hele 2 gletschere med mulighed for skiløb, og man kan stå i både Tignes og Val d´Isere.

Tignes tilbyder desuden et væld af aktiviteter, fx lækker svømmehal, hundeslædekørsel, Zip-line, paragliding, heli-ski og kælkebane.

 

Aktiviteter på turen

Turen er med halvpension, og vi mødes derfor dagligt til morgenmad og aftensmad i hotellets restaurant.

Flere gange i løbet af ugen vil der være mulighed for at deltage i fælles frokoster på nogle af områdets bedre restauranter. Tilmelding dagen før er nødvendig, så vi kan reservere bord.

Der vil være mulighed for fælles afterski hver dag i hotelbaren, og der vil også være mulighed for afterski på en af byens bedste barer.

Deltagelse på klubarrangementerne er naturligvis frivilligt.

 

Indkvartering

Vi skal bo Hotel Diva, der ligger tæt på pisten og kort afstand til byens centrum.

Værelserne er små og simple (18 m2), med enten dobbeltseng eller 2 enkeltsenge.

Hotellet er klassisk fransk og rummer bl.a. irsk pub, kæmpe solterrasse med udsigt til bjerget, wellness med hammam og fitnessrum.

Maden spises i hotellets restaurant, hvor der morgen og aften serveres en overdådig buffet.

 

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Vi har vores egne dygtige instruktører med, der garanterer høj kvalitet af undervisning på alle niveauer.

På turen vil der være 3 x 2,5 times undervisning. Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski før eller om du er meget øvet skiløber, så har vi et hold, der passer til dit niveau. Hvert hold har 8-10 deltagere, alt efter niveau.

Snowboard undervisning: Der kan ikke garanteres dansk undervisning på snowboard. Hvis ikke, vil det være muligt at deltage i undervisning hos den lokale skiskole, enten som holdundervisning eller privatundervisning. Hver deltager tilbydes 1½ times privatundervisning.


 

Pris

Kør-selv

Bus

Fly fra Kastrup eller Billund

Inkl. 6 dages liftkort

10.000 kr.

 

11.000 kr.

12.000 Kr.

 

Tillægspriser

 

Enkeltværelse

4.000 kr.

Liftkortudvidelse til 8 dage

1.100 kr.

Skitransport på fly

500 kr. pr. par

 

 

Priser skileje (6 dage)

Udstyr

Bronze

   Sølv

  Guld

  Platin

Ski og stave

500

640

790

940

Ski, støvler, stave

840

980

1.150

1.280

Snowboard

-

640

790

-

Snowboard, støvler

-

980

1.150

-

 

 

 

 

 

 


Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler, der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. transportform, skiskoleniveau, tomsengstillæg, skitransport på fly. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum på denne tur er 2.000 kr. pr. pers.
  • Der opkræves først depositum 1. juli 2024. Restbeløbet opkræves 15. november 2024.
  • Tilmelding er bindende efter den 1. november 2024. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist, vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

Fly

Udrejse lørdag den 18. januar 2025, hjemkomst lørdag den 25. januar 2025.

Flyrejsen udbydes af Skilink, og det er muligt at flyve fra Billund eller Kastrup. Forventet afrejsetidspunkt er kl. 10, hjemkomst kl. 18. Præcise flytider oplyses ugen inden afgang. Skilink sørger for bus fra lufthavnen til Tignes (ca. 3 timer).

Bus

Udrejse fredag den 17. januar 2025, hjemkomst søndag den 26. januar 2025.

Busrejsen udbydes af Skilink, og der vil være opsamling i flere byer i Danmark, både fra Jylland og Sjælland. Afgang med bus fredag morgen og hjemkomst søndag aften. Der må forventes 1-2 busskifte undervejs.

Kør-selv

Hvis du ønsker at køre selv, er det selvfølgelig muligt. Der er mulighed for at booke parkering i Val Claret til ca. 100 euro pr. uge.

 


Kontakt Turleder

Pernille Diemer Hansen, diemerpernille@gmail.com, 22652498

34
Deltagere
50
Maks. antal
0
Inviterede
Tilmeldingskrav:
  • Alderskrav: Fra 18 år til og med 96 år
Tilmeldingsfrist:
Gå til login