Kvitfjell, Norge, Uge 11, 2021

12. marts - 21. marts
12. marts kl. 14:00 til 21. marts kl. 14:00
Mæhlumsvegen 15
Mæhlumsvegen 15, 2634 Fåvang, Norway
Vis på kort
Kvitfjell, Norge, Uge 11, 2021

Børneskitur med HEL-pension, 8 skidage, 5 dages skiskole og vores helt eget hotel på lejrskolemanér – hygge, godt selskab, leg og masser af skiløb til alle niveauer

Så skal vi hygge og stå på ski! - På denne tur bliver der masser af tid til hygge, skiløb, fælles madlavning og leg i sneen.

Denne tur er (næsten) "All-inclusive", så du kan roligt lade det store betalingskort blive i pungen, når du først har betalt for turen. Alle måltider er med i prisen, og hvis man får lyst til at bage en kage, kan man finde ingredienserne i køleskabet og skabene – så bare slå dig løs. Man kan smøre madpakke hver dag og ellers bare nyde den i terrænet eller i en varmestue på bjerget. Der er naturligvis også mulighed for at spise hjemme, hvis man ikke er på ski hele dagen. Det eneste, man selv skal sørge for er drikkevarer, som man gerne må medbringe hjemmefra. Saft, kaffe og the er dog inkluderet i prisen.

Vi skal selv lave maden, men alle madplaner og indkøb er klaret for os. Så der er plads til hygge i køkkenet inklusive medbragt kokkevin. Vi bliver inddelt i madhold, der hver skal lave mad 1-2 aftener.

Rengøringen sørger vi også selv for, og vi anbefaler derfor, at man KUN anvender indendørs sko på hotellet, og lader alt vådt tøj og sko blive i kælderen, så vi kan have et fint rent hus.

Turen er naturligvis inklusiv 5 dages undervisning til alle niveauer for både børn og voksne. Der tilbydes skitilvænning for børn på 3-4 år, hvis de har lyst til at være uden deres forældre og er renlige.


Indkvartering

Vi skal bo på Ruby Hotel Kvitfjell, der ligger lige ved stoleliften i bunden af skiområdet. Man indkvarteres på 3-4 personers værelser, hvor 2 værelser deler bad og toilet.

På hotellet er der et stort, moderne storkøkken med alle nødvendige faciliteter og tilhørende spisesal. Dertil kommer en opholdsstue med lænestole og sofaer og "caféen" med langborde og bænke, som passer godt til afterski-hygge. På vestsiden af huset, med udgang fra ”caféen”, er der en solterrasse hvorfra, der er udsigt til det nederste hang på den sorte piste "Olympiabakken". Derudover er der en fin kælderetage med en meget stor sal, hvor der er bordtennis og fodboldspil. Hertil kommer skistald og tørrerum, sauna og ekstra toiletter og bad.


Rejseplan

Udrejse / Hjemrejse

Udrejsedato: 12.03.2021Hjemkomst dato: 21.03.2021

Transport

Busrejsen foregår med 5-stjernet luksusbus, hvor der er minimum 74 cm mellem sæderne, separate fodstøtter og klapborde.

Til natten kan sæderne lænes tilbage i 45 graders hældning. Vi opfordrer til, at der medbringes tæppe og evt. en lille pude til natten. Man må gerne indtage medbragt mad og drikke i bussen. Rygning er ikke tilladt i bussen.

Vi anbefaler at tage med bussen. Her er der rig mulighed for lære de andre deltagere at kende, ligesom børnene allerede lærer de skiskolekammerater og skiinstruktør at kende inden første skiskoledag. Fra Herlev vil du møde en turleder.

Der er opsamling efter følgende plan (med forbehold for ændringer):

Af- og påstigning Udrejse Hjemrejse
Aalborg Kongrescenter, Europa Plads 14.00 13.40
Randers, afk. 40, pendler-p-plads 14.45 12.45
Aarhus, Musikhuset 15:30 12.00
Skanderborg Banegård 15:50 11.30
Vejle, Lundahl Nielsens Vej (Papuga Bus) 16:30 11.00
Fredericia Banegård (Chr. Winthers vej) 16:50 10.30
Odense (Ørbækvej/Østre Ringvej) 17:35 10.00
Nyborg (Afkørsel 45 el. Stationen) 18:15 09.30
Slagelse (Dansk Transportcenter) 18:45 09.00
Roskilde Station (Ny Østergade) 19:40 07.40
Herlev Station 20:30 07.00
Helsingør (Scandlines yderste billetkontor) 21:15 06.15
Kvitfjell 06.45 19.45

Det er muligt at køre selv. Kontakt turleder for evt. rabatordning på færger fra Jylland.

Ved ankomst til destination

Ved ankomst til destinationen er der morgenmad på hotellet, hvor der også er mulighed for at skifte tøj. Værelserne er tilgængelige fra om eftermiddagen, så det er muligt at stille bagagen i kælderen på hotellet.

Skiskole forventes at starte lørdag eftermiddag, for snowboard, langrend og telemark dog først søndag.


Muligheder i området

Kvitfjell er et område med mange muligheder for alle niveauer. Området er kendt for sin styrtløbspiste, der i den grad kan udfordre den skrappeste ski, telemark eller snowboard løber – men der er også brede boulevarder, skønne børneområder og masser af hygge.

Varden, som er Kvitfjells nye og tredje fjeldside, er blevet Kvitfjells familievenlige fjeldside. Vestsiden er en mere familievenlig fjeldside med en variation af grønne, blå og røde pister. Pisterne har jævn faldlinje uden krævende passager, og de har samtidig en solid bredde. Disse pister er perfekte for nybegyndere og de, som ønsker at boltre sig med store carvingsving. Østsiden byder på pister i alle farver samt en god park med store kickers og rails. Østsiden er ligeledes kendt for Olympiabakken, hvor der årligt arrangeres World Cup i styrtløb og super-G.

Hotellet ligger lige ved liften, som kan tages både op og ned, hvis man ikke ønsker at slutte dagen af med sort styrtløb.

Området byder på 14 lifte og i alt 34 km pister fordelt på alle farver.

For dem som er mere til langrend, er der også rig mulighed for dette på mere end 600 km langrendsløjper. Man behøver ikke købe liftkort, hvis man udelukkende skal stå på langrend, da den første lift fra hotellet op i området er gratis.


Aktiviteter på turen

Vi har booket hele hotellet, så der er plads til leg i kælderen, hygge i ”cafeen” og kokkevin over madlavningen.

Hver eftermiddag er der ”afterski” i ”cafeen” og opholdsstuen, med mulighed for brætspil (medbring gerne dit yndlingsspil), leg i kælderen eller udendørs samt kagebagning eller lign for dem, der har lyst.

Mandag aften er det store ”talentaften”, hvor du får mulighed for at se turlederne på slap line, opføre dit yndlingsnummer, synge en sang eller deltage i en konkurrence. Alle er velkomne til at komme med indslag til denne store underholdningsaften.


Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski, snowboard, telemark eller langrend er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt på 5 dage. Undervisningen forventes at starte lørdag eftermiddag.

Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski, snowboard, telemark eller langrend før eller om du er meget øvet, så har vi et hold, der passer til dit niveau.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det glideredskab (ski, snowboard, telemark eller langrend) du ønsker undervisning i samt det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.

Der tilbydes skiskole til alle over 5 år. Børn på 3-4 år kan deltage i skitilvænning, hvor vores dygtige instruktører har ekstra fokus på leg og hygge. For at deltage, skal børnene være indstillet på at være væk fra mor og far i nogle timer. Der skiftes ikke ble på skiskolen, men vi har masser af slik, hygge og leg for de mindste. Hvis du ønsker at have et barn med på skitilvænning, skal du kontakte turleder for nærmere info.

Ønsker du undervisning på snowboard, langrend eller telemark, bedes du angive det, når du melder dig til turen. Hvis holdet er stort nok, og klubben kan besætte det med egne instruktører fortrækkes dette, men i givet fald vil undervisning blive på lokale hold med instruktør fra den lokale skiskole. Der budgetteres med 1,5 time undervisning pr. deltager hos instruktør fra den lokale skiskole.


Priser

  Bus
Voksen Kr. 6.600
Ung 13-17 år Kr. 6.100
Barn 7-12 år Kr. 5.300
Barn 2-6 år Kr. 4.300
Barn 0-1 år Kr. 1.600 (gratis ved kør-selv)

Tillægspriser/rabatter

Enkeltværelsestillæg Kr. 1.500
Kør-selv rabat Kr. 500
Minus liftkort (langrendsløbere) Kr. 1.000
Leje af sengelinned og håndklæder Kr. 150
Leje af babyseng Kr. 200 (medbring selv dyne/sengetøj)
Leje af ski m.m. (ca priser - mere info følger).

Voksne - Kr. 1.000
Børn -  Kr. 800

Prisen inkluderer:

  • 7 overnatninger på hotel
  • 5* bustransport til og fra Danmark (opsamling flere steder)
  • Alle måltider
  • Kaffe, the, saft på hotellet
  • 8-dages liftkort
  • 5-dages skiskole
  • Hygge, underholdning og godt selskab

Turen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer. Disse må gerne medbringes hjemmefra.
  • Skileje.

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. skal være opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver ifm. med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales samtidig med tilmeldingen på hjemmesiden. Det vil fremgå af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15. november 2020. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage en samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist, vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.
  • Vi henviser til klubbens rejsebetingelser mht. Corona virus, ved tilmelding, ved afbestilling , ved aflysning og anbefaler at du har tegnet en rejseforsikring.

Forsikring

Din skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke. afbestilling pandemi eller lign. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen.


Kontakt Turleder

Du er velkommen til at kontakte turlederne, hvis du har spørgsmål til turen.

Priser

Basispris:

  • Depositum - DKK 1.500,00

Tilmeldingsfrist:

15. november 2020 kl. 23:59
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab