Hafjell, Norge, Uge 5, 2021

31. januar - 7. februar
31. januar kl. 08:00 til 7. februar kl. 10:00
Hafjell Alpincenter
Hundervegen 122, 2636 Øyer, Norge
Vis på kort
Hafjell, Norge, Uge 5, 2021

Familieskitur til et af Norges bedste alpine skiområder. Få 6 dage på ski for kun kr. 4.395 inkl. transport, hytte, liftkort og og 5 dages skiskole. I Hafjell kombineres hyggelig familieferie og tempofyldt skiløb. Her findes muligheder for det hele i det store og alsidige skianlæg.


Igen i år tilbyder Din Skiklub en tur til snesikre Hafjell i Norge. Hafjell er en del af Lillehammer området, som ligger i den sydlige del af Gudbrandsdalen, 2½ times kørsel fra Oslo. Du får 6 dage på ski for 4.395 kr. inkl. transport, hytte, liftkort og skiskole.

Vi skal bo i hyggelige 12-personers hyttelejligheder, som ligger centralt placeret, så der både er ski in – ski out og desuden gå-afstand til Granrudmoen, hvor der er indkøbsmuligheder og spisesteder.

Bustransport foregår i komfortabel og moderne 4-stjernet luksusbus med mulighed for afslappet hygge undervejs.


Muligheder i området

Hafjell er et meget alsidigt og udfordrende område som bl.a. har lagt sne til slalom disciplinerne ved Vinter OL 1994 og debuterede med afholdelse af X-Games i 2019.

Her kan man således løbe i sporene efter vore legendariske Skandinaviske stjerner: Pernille Wiberg, Lasse Kjus, Kjetil André Aamodt og Bjørn Dæhlie.

Snesikkerheden er i top, idet Hafjell har kunstig sneproduktion, som dækker 90% af området.

Skiområdet går fra dalstationen 195 m.o.h. til topstationen 1059 m.o.h., hvilket giver 864 højdemeter nedløb.

Kombinationen af alsidigt skiløb og spændende udfordringer har gjort Hafjell til et af Skandinaviens mest populære steder at holde skiferie. Alligevel er der sjældent trangt på løjperne. Her er brede og naturskønne løjper med udsyn over fjeldet og spændende løjper gennem skoven.

I bunden af anlægget er et stort børneområde med brede løjper, som er perfekt til nybegyndere. Dette er mødestedet for skiskoler, og området er derfor godt tilpasset med lifter og løjper med udfordringer for selv de mindste.

På Mosetertoppen ligger børneområdet ”Frontyard for kids”. Her kan hele familien nyde de brede løjper med små hop og sjove slalomporte tilpasset til de mindste.

Alpint skiløb

  • Løjper, ialt 50 km, længste nedløb 7,5 km.
  • 13 grønne løjper
  • 7 blå løjper
  • 9 røde løjper (nogle røde løjper har sorte dele)
  • 1 sorte løjpe (nogle røde løjper har sorte dele)
  • 3 KIDS familie områder
  • 3 Funparks

Mulighed for aftenskiløb til kl. 20:00 på 7 km oplyst løjpe og snowpark.

Hafjell har status som norsk nationalanlæg for tekniske discipliner, så enkelte løjper kan være forbeholdt træning/løb.

Liftkapacitet

  • 15 lifter i alt
  • 1 Kabinelift
  • 4 Stolelifter
  • 5 T-slæbe lifter
  • 6 knap-slæbe lifter
  • 3 Magic carpet lifter
  • X stolelifter

Langrend

100 km præpareret langrendsløjpe, heraf 6 km med lys fra kl. 6:00 til 23:00 på Moseterløjpen. Peer Gynt skiregionen samt Kvitfjell området har hele 600 kilometer spor og et stort netværk af løjper med forbindelse til Hafjell/Øyer, Sjusjøen og Olympialøjpen ved Birkebeineren skistadion i Lillehammer. Har man mod på at prøve højere tempo, så kan den olympiske styrtløbs løjpe i Kvittfjell anbefales, den ligger ca. 30 minutters kørsel fra Hafjell. Liftkortet gælder også til Kvittfjell.

Der er adgang til langrendssporene fra parkeringspladser der findes på Hundersetra, Lisetra eller Utsikten på Mosetertoppen. Det at betyder, at man undgår at indløse liftkort såfremt, man selv kan komme frem til langrendsporene. 

Bemærk: i Hafjell er det er ikke tilladt at anvende løjperne til at gå op med f.eks. randonee ski.

Link til skiområdets hjemmeside: www.hafjell.no       


Aktiviteter på turen

Hafjell turen er efterhånden blevet en af Din Skiklubs klassikere med mere end 20 års ture til destinationen. Derfor er der oftest medlemmer med på turen, som kender godt til mulighederne i området, og som velvilligt deler ud af viden og erfaringer. Der vil blive arrangeret fællesspisning ude en aften (for egen regning) og fælles afslutning af skidagene – afterski, café eller lignende – som etableres i nærheden af vores hytter.

Alt efter interesse og ønsker arrangeres aktiviteter og ture.

Der vil blive oprettet en Facebook-gruppe hvor vi før, under og efter turen kan blive holdt opdateret.


Indkvartering

Som tidligere år bor vi i hyttelejligheder med ski in & ski out i Sørlia hytteområdet.

Hver hyttelejlighed indeholder 3-4 værelser, stor stue og køkken samt 2 stk. toilet/bad. Der er sauna, brændeovn, TV og gratis WiFi.

Der er rum med 2, 3 og 5 senge, samt hems og/eller anneks i nogle hyttelejligheder.

Alle hyttelejlighederne ligger dør om dør. Det betyder, at vi håber på god hygge imellem hytterne og at børnene har rig mulighed for at lege sammen, også efter skiløb. 

I hyttelejlighederne findes der opvaskemaskine, komfur, ovn, mikrobølgeovn osv.

Mad kan medbringes men ikke i for store mængder og skal pakkes forsvarligt. Husk at vi ”kun” er afsted i en uge.

Som udgangspunkt fyldes lejlighederne op med det antal personer, som de er beregnet til for at kunne holde den gunstige pris på turen.

Er man et ”skævt” antal personer (som ikke umiddelbart går op i værelses- og lejlighedsantallet), bliver værelserne fyldt op med skiklubmedlemmer af samme køn.

Barneseng og barnestol kan bestilles ved booking.

Sengetøj og håndklæder kan bestilles ved booking mod ekstra betaling.

Afstand til Granrudmoen centrum er 1.800 meter, her er dagligvarebutikker (Spar & Kiwi), apotek og restauranter.

I hytten/lejligheden findes der:

  • Komfur/ovn
  • Mikrobølgeovn
  • Køleskab
  • Fryser
  • Opvaskemaskine
  • Vaskemaskine
  • Tørretumbler
  • kaffemaskine
  • TV
  • Gratis WiFi
  • Sauna

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski, snowboard, telemark eller langrend er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på de 6 dage, som turen varer. Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski, snowboard, telemark eller langrend før eller om du er meget øvet, så har vi et hold, der passer til dit niveau.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det glideredskab (alpin ski, snowboard, telemark eller langrend) du ønsker undervisning i samt det niveau, du mener du hører til. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.

Denne tur er en familietur med fokus på gode oplevelser i sneen for både børn og voksne. Der tilbydes skiskole for børn over 5 år.

Klubben tilbyder ikke børnepasning på turen, men det er muligt at undlade liftkort i prisen (hvis man f.eks. har egen mad-mor/far, der ikke står på ski, med i sin lejlighed).

Afhængigt af hvor mange børn i alderen 3-5 år som deltager, vil vi prøve at etablere et ”leg på ski”-hold, hvor forældre til børnene skal være indstillet på at blive bedt om at afsætte en formiddag til at være voksen-støtte person på holdet.

Ønsker du undervisning på snowboard, telemark eller langrend, bedes du angive det, når du melder dig til turen. Hvis holdet er stort nok, og klubben kan besætte det med egne instruktører fortrækkes dette, men i givet fald det ikke kan det, vil undervisning blive på lokale hold med instruktør fra den lokale skiskole. Der budgetteres med 1,5 time undervisning pr. deltager hos instruktør fra den lokale skiskole.

Der er ikke umiddelbar mulighed for at ”zappe” i skiskolen – altså springe fra et glideredskab til et andet i ugens løb. Men der vil blive oprettet ”master classes” efter interesse, såfremt skiskolen har mulighed for at tilbyde det.


Pris

Pris *Kør-selv 5-stjernet luksus hvilebus tur/retur
Alpin/Snowboard/Telemark
Voksen (16 - 64 år)
Kr. 4.395 Kr. 4.395
Alpin/Snowboard/Telemark
Ung + senior (7 - 15 år & +65)
Kr. 3.995 Kr. 3.995
Alpin/Snowboard/Telemark
Barn (0 - 6 år)
Kr. 2.995 Kr. 2.995
**Langrend Kr. 2.995 Kr. 2.995

* Der vil være mulighed for at opnå kør-selv fradrag på Kr. 400,- per person, såfremt bussen er fyldt helt op og der er fremsendt bekræftelse på lejlighed.

** Pris for langrend forudsætter, at der ikke skal anvendes liftkort og at man selv transporterer sig op i skiområdet, ellers skal lift system anvendes, og prisen er som for alpin.

Tillægspriser  
7-8 dages liftkort Kr. 160,- Bemærk: ved ændring af liftkort efter bestilling pålægges et gebyr på Kr. 200,-.
Sengelinned Kr. 110,- pr. sæt inkl. 3 håndklæder
Tomsengstillæg Kr. 1.000,- pr. seng

For medlemmer som skal leje udstyr til turen, så vil kontaktinfo og evt. rabataftaler med skibutik på destinationen blive oplyst i inforbrev senere.

Prisen inkluderer:

  • 5 dage af 3 timers skiundervisning
  • 6 dages liftkort. Første skidag mandag den 01.02.2021, sidste skidag lørdag den 06.02.2021 Bemærk: ved ændring af liftkort efter bestilling pålægges et gebyr på Kr. 200,-
  • Bustransport i 5-stjernet hvilebus
  • Slutrengøring
  • Hygge og godt selskab
  • Andre aktiviteter: se tekst og vil blive specificeret senere i infobrev.

Prisen inkluderer ikke:

  • Leje af udstyr
  • Forplejning

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. skal være opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver ifm. med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales samtidig med tilmeldingen på hjemmesiden. Det vil fremgå af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15. oktober 2020. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage en samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

  • Udrejsedato: 31.01.2021
  • Hjemkomst dato: 07.02.2021

Transport

  • Bus  
    Bustransport til Hafjell foregår i komfortabel 4-stjernet luksusbus, som har hvilesæder med god benplads (min. 74 cm. sædeafstand imellem sæderækker) med separate fodstøtter og klapborde. Bussen er udstyret med sikkerhedsseler ved hvert enkelt sæde samt klimaanlæg, køkken og toilet. Der er stik til 220V eller USB-stik så telefoner og computere kan oplades under kørslen. I Din Skiklub anbefaler vi at man tager bussen. Dels er det klimavenligt, og dels er der rig mulighed for lære de andre deltagere at kende, ligesom børnene allerede lærer deres skiskolekammerater og skiinstruktør at kende inden første skiskoledag. Bussens opsamlingssteder og tidspunkter nedenfor er foreløbige. Listen vil blive opdateret og udsendt i inforbrev senere. Hvis der er ønsker om opsamlingssteder på Fyn og i Jylland, og der er tilstrækkeligt med deltagere, kan der tilføjes opsamlingssteder der.

Udrejse Søn 31/1-2021 Opsamlingssteder Hjemrejse Lør 6/2-2021
Kl. 08:00 Slagelse afkørsel 39 (Dansk Transportcenter) Kl. 10:00 (Søn)
Kl. 09:00 Ringsted (Outlet centeret) Kl. 09:00 (Søn)
Kl. 10:00 Herlev St. Kl. 08:00 (Søn)>
Kl. 11:00 Helsingør (ved Scandlines yderste billetkontor Kl. 07:00 (Søn)
Kl. 21:00 Hafjell Kl. 18:00 (Lør)
  • Kør-selv
    Der vil være mulighed for at opnår kør-selvfradrag på 400,-/person, såfremt bussen er fyldt op, og der er fremsendt bekræftelse på lejlighed.


Forsikring

Din skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke, afbestilling pandemi eller lignende. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen her: www.idraettensforsikringer.dk/idrætsrejse 


Kontakt Turleder

 

Tilmeldingsfrist:

24. januar 2021 kl. 23:59
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab