Kære dagbog
Så ramte 2. skidag.
Allerede i nat var der kommet en del sne og det er fortsat resten af dagen.
Formiddagen blev brugt i dejligt selskab med at udforske de pister, der ligger på den modsatte side af hotellet. Her var vi 8 dejlige mennesker, der fandt den gode sne og det gode selskab.
Frokosten blev spist tæt på “hjemme” så vi kunne være klar til undervisning kl. 12.30.
Her mødtes 14 håbefulde skiløbere med vores dejlige skilærere Anders, Kasper og Jesper.
De dejlige instruktører førte os igennem eftermiddagens strabadser og udvikling af vores skiløb…
Jeg kan kun sige frem på tæerne og tilbage på hælen...
Skidagen sluttede næsten på toppen med islag på skibrillen og en god vind i ansigtet.
I aften står den på hygge og håndbold med de danske håndboldherrer.
Tak for endnu en god dag med Din Skiklub.
/David