Kære dagbog
I dag var den sidste dag på pisterne. Mie og jeg startede ganske roligt med en tur i kabineliften til toppen af rute 1a. Det er en god lang blå med nogle små stejle stykker, så det er godt for en nybegynder som mig. I liften fortalte vi røverhistorier, så vi var helt færdige af grin, da vi nåede toppen, hvor vi også lige holdt fotostop. Og så gik det nedad. I stille og roligt tempo... Passende syntes jeg. Men Mie syntes åbenbart det gik for langsomt, i hvert fald kom hun pludseligt smukt glidende forbi med skiene lige i vejret og hovedet ned af bakken. Sådan kan man jo også komme forbi de stejle stykker. Intet brækket og intet slået løst, så vi kørte resten af turen ned, og tog derefter op til Treff2000, hvor vi bare sad og slappede af og nød udsigten med en skivand og et par røverhistorier mere.
Vi har taget det stille og roligt i dag, og jeg har ikke fået kørt så meget. Kroppen er træt, men fyldt med gode oplevelser. Efter frokost blev det til et par ture ned ad den blå piste 21a, som ligger lige bag Kringsalm, hvor vi skulle mødes til sen fælles frokost. Der var god stemning, kæmpe portioner og iskold hvidvin. Derefter var det slut med skiløb for i dag, og turen hjem var på 4 hjul (i bil med nogle af de andre).
Nu sidder vi og hænger i en stor sofa i baren og energiniveauet er generelt ved at være lavt. I morgen går det hjemad igen, og så er det tilbage i hverdagsmøllen. Men det er i hvert fald ikke min sidste skitur.
/Nybegynderen Karina, som nu ikke er helt så meget nybegynder mere.
I dag var den sidste dag på pisterne. Mie og jeg startede ganske roligt med en tur i kabineliften til toppen af rute 1a. Det er en god lang blå med nogle små stejle stykker, så det er godt for en nybegynder som mig. I liften fortalte vi røverhistorier, så vi var helt færdige af grin, da vi nåede toppen, hvor vi også lige holdt fotostop. Og så gik det nedad. I stille og roligt tempo... Passende syntes jeg. Men Mie syntes åbenbart det gik for langsomt, i hvert fald kom hun pludseligt smukt glidende forbi med skiene lige i vejret og hovedet ned af bakken. Sådan kan man jo også komme forbi de stejle stykker. Intet brækket og intet slået løst, så vi kørte resten af turen ned, og tog derefter op til Treff2000, hvor vi bare sad og slappede af og nød udsigten med en skivand og et par røverhistorier mere.
Vi har taget det stille og roligt i dag, og jeg har ikke fået kørt så meget. Kroppen er træt, men fyldt med gode oplevelser. Efter frokost blev det til et par ture ned ad den blå piste 21a, som ligger lige bag Kringsalm, hvor vi skulle mødes til sen fælles frokost. Der var god stemning, kæmpe portioner og iskold hvidvin. Derefter var det slut med skiløb for i dag, og turen hjem var på 4 hjul (i bil med nogle af de andre).
Nu sidder vi og hænger i en stor sofa i baren og energiniveauet er generelt ved at være lavt. I morgen går det hjemad igen, og så er det tilbage i hverdagsmøllen. Men det er i hvert fald ikke min sidste skitur.
/Nybegynderen Karina, som nu ikke er helt så meget nybegynder mere.