Din Skiklub Obertaurn Påske 2023

Kære Dagbog

I dag har været en god dag! Alle dage med ski på med Din Skiklub, er gode dage. ❤️

Vi startede dagen med lidt forvirring, den første dag på en tur kræver altid lidt ekstra tid, med at finde alle sine stumper, inden man kan gå ud på pisten. Derfor kom vi for sent op til tur med Rasmus. Han kørte “Rock og Rull” tur - “Ingen ved hvor vi er - vi skal den vej….”

Så vores lille 4-personers familie tog liften op og kørte lidt på blå pister og lidt på røde pister.

Pludselig mødte vi Lasse og Julie og Marianne og Pernille og Morten og Kathrine og alle de andre der var på “Rock og Rull med Rasmus”. Det var virkelig fedt at følges så mange på forskellige niveauer!

Vi kørte sammen i en times tid og sluttede på Treff2000 til frokost. Det var simpelthen så hyggeligt og vi fik SKØN mad!

Efter frokosten var teenagerne på skiskole, så jeg tog en tur på blå pister med Emil og Mariann. Det var rigtig hyggeligt og det helt essentielle ved at rejse med en skiklub. Man kan stå på ski med nye skivenner.

Efter et par ture var mine ben brugt op og jeg var klar til at tage tilbage til hotellet.

De andre tog et par ture mere, så jeg satte mig i baren med en G&T. Meget fredeligt og så var der ro til lidt arbejde… UPS! Heldigvis blev jeg afbrudt meget hurtigt og en masse dejlige mennesker kom ned fra bjerget, og var helt klar til hygge. Vi endte med bordet fuld, da guiderne på hotellet kom med kakao… eller jeg mener de kom med rom og man kunne også godt få lidt varm kakao med flødeskum i. 🤣

Senere skal vi spise aftensmad og så er vi vidst klar til at sove.

Jeg har mødt nogle nye fantastiske ski-venner i dag og jeg glæder mig til en dag med endnu flere nye fantastiske skivenner i morgen. ❤️

Kære dagbog; det har været en SKØN dag i dag!

/Rikke