Kære dagbog
I dag havde vi ingen undervisning, så vi tog i stedet på sight skiing. Vi havde planlagt en tur til "nåleøjet" en klippeformation, som vist har været med i en James Bond film. Vi startede med at køre op med Tichot liften, hvor jeg tog mig sammen og tog den røde piste ned. Det gik super godt og med mod i benene fortsatte vi nedad de blå. Desværre ville mine ski pludselig ikke i samme retning som mig, så jeg fik lige en tur i sneen og et lille vrid i knæet. Men det føltes helt, så vi fortsatte nedad. Det var en spændende tur med nogle af de gamle stolelifter op. Der er godt nok fart på ved opsamling og afsætning, da de ikke kobler af ligesom de moderne lifter gør. Det var altså lige lidt for spændende.
Vi holdt kakao-pause ved toppen af Rododendron-pisten, hvor vi også stødte på en masse af de andre deltagere. Efter pitstoppet kørte vi nedad mod Le Lac. Desværre begyndte jeg at kunne mærke mit knæ, så jeg valgte at sige det var det for i dag og tage kabineliften direkte tilbage til vores eget område, og nedad Henri og hjem og sætte skiene.
Resten af dagen er gået til fods.
Vi tog tunnel-toget Funiculaire op til Grand Motte, hvor vi spiste frokost. Der er en helt fantastisk udsigt deroppe fra, så selvom knæet driller er humøret stadig højt, området er jo dejligt. Så hvis jeg er grounded i morgen, så finder jeg nok på noget at få tiden til at gå med.
Nu vil jeg gå i baren og stemple ud for i dag. Vi ses forhåbentligt på pisterne.
Jeg lover at komme med en update. 🤕
/Grøn
I dag havde vi ingen undervisning, så vi tog i stedet på sight skiing. Vi havde planlagt en tur til "nåleøjet" en klippeformation, som vist har været med i en James Bond film. Vi startede med at køre op med Tichot liften, hvor jeg tog mig sammen og tog den røde piste ned. Det gik super godt og med mod i benene fortsatte vi nedad de blå. Desværre ville mine ski pludselig ikke i samme retning som mig, så jeg fik lige en tur i sneen og et lille vrid i knæet. Men det føltes helt, så vi fortsatte nedad. Det var en spændende tur med nogle af de gamle stolelifter op. Der er godt nok fart på ved opsamling og afsætning, da de ikke kobler af ligesom de moderne lifter gør. Det var altså lige lidt for spændende.
Vi holdt kakao-pause ved toppen af Rododendron-pisten, hvor vi også stødte på en masse af de andre deltagere. Efter pitstoppet kørte vi nedad mod Le Lac. Desværre begyndte jeg at kunne mærke mit knæ, så jeg valgte at sige det var det for i dag og tage kabineliften direkte tilbage til vores eget område, og nedad Henri og hjem og sætte skiene.
Resten af dagen er gået til fods.
Vi tog tunnel-toget Funiculaire op til Grand Motte, hvor vi spiste frokost. Der er en helt fantastisk udsigt deroppe fra, så selvom knæet driller er humøret stadig højt, området er jo dejligt. Så hvis jeg er grounded i morgen, så finder jeg nok på noget at få tiden til at gå med.
Nu vil jeg gå i baren og stemple ud for i dag. Vi ses forhåbentligt på pisterne.
Jeg lover at komme med en update. 🤕
/Grøn