Kære dagbog (fra i går)
Jeg ligger her i min seng og jeg kan hører regnen siler ned og slår mod vinduerne i vores penthouse.
Overvejelserne er mange, sove videre, Netflix and chill, svømmehallen fra morgenstunden osv.
Men overvejelserne blev hurtigt kogt ned til: Jeg har workshop med et endnu ukendt antal af de mest fantastiske elever og jeg skal op.🫡
Af sted mod morgenmadsbuffeten der til min kæmpe overraskelse bød på Petit Crepes, som blev toppet med Nutella og banan.👌
Workshoppen i dag har været i svært føre, hvor skiene blev bremset op igennem de store bunker. Der var lidt utilfredshed at spore, men efter der kom mere teknik i ski og ben til at kontrollere et slush ice fører blev glæden større. Hele workshoppen afsluttede Skipper og jeg med en generalprøve på dans med ski på ned af pisten. Vi blev enige om at det gamle ordsprog: En dårlig generalprøve giver en god præmiere holder. 😂
Frokosten blev nydt på Chalets d'Arc med en ordentlig spand ostefondue med tvebakketørt brød.🧀🥖
Efter frokost tog Kasper, Jesper og Jonathan i Arcs 1800 og gik i svømmehallen, som var rigtig fin, men ret børnefamiliefyldt. Konklusionen blev at området har en svømmehal - punktum.
Efterfølgende fik vi en sand pioner pandekage MED SALTKARAMELSAUCE og flødeskum. Trebien. 🥞😉
Godnat kære dagbog og lad os hører om snefald i morgendagens dagbog.
/Krohn

Kære dagbog,
Dag 2 på ski har budt på en opgradering - i går lærte jeg at tælle til 2, i dag har vi opgraderet til at tælle til 3. 🤗
Endvidere har vi været ude i diverse ballet- og standard-trin .. tå, fodballe, hæl .. Det er lige før jeg har kunne høre Hübbe og Laxholm på mine skuldre på vej nedad bakken. 😉
Efter en veltrængt frokost er det blevet til fotoshoot, mere ballettræning og en ikke-intenderet pukkelpist - den pærfekte kombi i vidunderligt selskab. 🥰
Kys og krymmel
Lise

Kære dagbog
Så ramte 2. skidag.
Allerede i nat var der kommet en del sne og det er fortsat resten af dagen.
Formiddagen blev brugt i dejligt selskab med at udforske de pister, der ligger på den modsatte side af hotellet. Her var vi 8 dejlige mennesker, der fandt den gode sne og det gode selskab.
Frokosten blev spist tæt på “hjemme” så vi kunne være klar til undervisning kl. 12.30.
Her mødtes 14 håbefulde skiløbere med vores dejlige skilærere Anders, Kasper og Jesper.
De dejlige instruktører førte os igennem eftermiddagens strabadser og udvikling af vores skiløb…
Jeg kan kun sige frem på tæerne og tilbage på hælen...
Skidagen sluttede næsten på toppen med islag på skibrillen og en god vind i ansigtet.
I aften står den på hygge og håndbold med de danske håndboldherrer.
Tak for endnu en god dag med Din Skiklub.
/David

Kære dagbog
Livet er skønt! I dag stod på første skidag på turen og trods introverte udfordringer med mange mennesker til morgenmad og i skikælderen blev roen sænket ved synet af mine ski og mit nye udstyr (Rygskjold, stave og hjelm). 🥰
Derefter gik turen til nærmeste top i høj solskin, lækre pister og højt humør. En blandet flok drog afsted på tur for at finde den omtalte connection-lift til det andet område. ☺️ Vi mistede folk på vejen, men det er heller ikke nemt at holde styr på alle. 🤷‍♀️ Efter en længere tur, kunne vi vende retur til Arcs 2000 for at spise frokost. Dette var en kold fornøjelse, da solen valgte at forsvinde. 🥶 Derefter stod dagen på udflugt til de lavere områder, hvor kørslen på is og pukler blev genopfrisket. 😅 Teknologien er i top og man kan få taget billeder i liften. 😯

Efter en mindre shopping-tur i 1950 er jeg endt i et farligt selskab med værelsesfest, hvor gode historier deles og det er lidt fjollet. 😝 Alt er godt her og jeg ser frem til de næste dage. ☺️

Konklusionen er at området er stort, Kvart kan blive væk, jeg er knap så vertikal udfordret i de franske lifter og vi ser frem mod en ny dag. 😍

Alt godt! Knus med q og z!
Kvart ☺️

Kære dagbog
Jeg sidder i hotellets dejlige sofa og nyder en dejlig øl.
Vidunderlig udsigt.
Dejlig selskab.
Forventnings glæde om nogle fede ski-dage
Men…
Det kan være I kender i det?
Måske taler jeg kun til de få, men alligevel...
Det handler om en kontakt.
En af dem som drager.
Den kan være blå eller sort.
Det har ikke betydning her og dog.
Denne her er sort - så ved I vel hvad jeg taler om.
Hvorfor er den lige der i øjenhøjde?
Jeg må indrømme jeg drages - Hvad sker der, hvis jeg lige…
Så blev det koldt - rigtig koldt...
Forladt, alene og ingen kærlighed.
Vinduet sprang op.
Der var måske brand.
Men nej, det var bare mine lange pilfingre, som var på spil.
Receptionen skulle ringe til den ene og den anden.
Og efter speciel værktøj, så hotellet ikke skulle lukkes den næste uge....
/Mikkel