Kære dagbog
I dag har været en lang dag, hvor jeg på vej til skiskolen lærte selv at holde mine ski og selv sætte dem i liften. Jeg har stået meget på ski på skiskolen. Vi har kørt på blå og røde pister. Vi har også kørt på heksebakken. Efter skiskolen fik vi frokost på midterstationen. Jeg fik spaghetti bolognese og æblejuice. Efter frokosten stod jeg meget mere på ski med min mor. Vi kørte på de samme bakker som på skiskolen, så dem har jeg helt styr på nu. Vi troede, at vi skulle tage ned omkring kl. 15, men da vi kom op med kålormen, var der mange, som også ville ned. Så vi tog en ekstra tur med familie expressen. Vi sad en del stille i liften, da de flere gange var nødt til at lægge sne foran, så man kunne komme af. Da vi skulle kører ned, havde vi pisten for os selv.
På vej ned så vi et bjerg der lignede et abehovede.
Da vi kom til hotellet, var der ikke mere kage, hvilket var ærgerligt for os. Desværre kom jeg også for sent til lektiecafe. 😁 Så gik mig og min far i gang med at skrive dagbog.
/Bertil

Kære dagbog.

I dag var vores første ‘rigtige’ dag på ski.
Vi stod op og vidste, at det ville blive en god dag. Vi tog tøj på og skyndte os ned, så vi kunne nå at få morgenmad. Efter vi havde spist god morgenmad og var propmætte, gik vi ned på vores værelse og gjorde os klar til skiskole. Min mor og far havde vist ikke helt forudset, at det tager noget tid at gøre tre børn klar med skitøj, støvler og ski, så i morgen må vi være i lidt bedre tid.
Så tog vi liften op til børnebakken og mødtes med de andre ved Kålormen. Efter to gode timer med skiskolen, hvor vi fik lært en masse og mødte nye venner, kunne vi bare køre frit rundt. Vi tog en masse vilde og sjove pister - og også et par styrt. 😊
Inden vi havde set os om, blev klokken mange, og vi blev nødt til at tage hjem til hotellet, for vi var lækkersultne efter varm kakao og kage.
Jeg glæder mig til en ny skidag i morgen.

Mange hilsner fra
Marcus 11 år

Kære Dagbog
Efter at have kørt bil i laaaaang tid, vågnede vi i Munchen og kørte til Lofer.
Vi tog nogle runder på børnebakken og familiebakken for at komme i gang.
Halfdan gennemførte alle levels på børnebakken og Asbjørn var guide for far og Pernille.
Vi glæder os til skiskolen, og til at hygge med alle vores skivenner resten af ugen.
Hilsen Asbjørn og Halfdan

Du kan lige nå at snige dig med på vores Åre tur i uge 14. Vi tager toget fra Malmø til Åre og starter første skidag veludhvilede efter en nat i liggevogn.
Der er mulighed for at se eller deltage i Redbull Homerun, og hvis man ønsker at udvide sin horisont er foråret højsæson i Sverige for touring/randonne.
Nysgerrig? Se mere her: https://www.dinskiklub.dk/event/aare-sverige-uge-14-2024

Da jeg tog på arbejde i morges var det lyst, og da jeg tog hjem igen var det også lyst. Måske har jeg meget korte arbejdsdage (det er vel fredag), eller også er dagene blevet længere. Jeg kan i hvert fald mærke at lyset er kommet tilbage.
Vidste du, at der er lyst en time længere i Sverige end der er i Alperne i uge 14?
Til gengæld er der en del koldere, så sneen er stadigt i topform.
Tag med os til Åre, og nyd de lange dage og det fede skiløb.
Se mere her: https://www.dinskiklub.dk/event/aare-sverige-uge-14-2024