Bad Gastein er et kanonpopulært skiområde for børnefamilier.

Familieskituren kan dog være en svær kabale at lægge, når far har masser af erfaring på ski, mor er nybegynder, og ungerne har smagt en lille smule på skiløb.

Medmindre altså man er af sted med Din Skiklub - så bliver skidagen en succes på alle niveauer!

Læs Peters fortælling fra uge 7-turen til Bad Gastein, hvor skiundervisning, fællesskab og spa skabte de helt rigtige rammer for en forrygende familieskitur!

https://www.dinskiklub.dk/-/turberetning-bad-gastein-uge-7

Hvad mon man får tiden til at gå med i Tignes, når man er erfaren skiløber?

Jo, for eksempel kan man da lige teste evnerne med en tur gennem legendariske Vallée Perdue. Det valgte en af vores faste rejsemakkere, Louise AKA Kvart, i hvert fald på uge 4-turen med Din Skiklub til den franske favoritdestination.

Læs mere i turberetningen fra årets uge 4-tur, der er turen for voksne skiløbere, der sætter pris på godt selskab, lækker mad og måske en lille GT'er oven på en udfordrende dag på pisterne!

https://www.dinskiklub.dk/-/turberetning-tignes-uge-4

Sidder du også og drømmer dig afsted på endnu en skitur?
Har du den perfekte tur i tankerne, og synes du vil dele den med resten af verden?
Så kan du lave den i Din Skiklub. Vi holder turledermøde den 22. maj 2025 og her kan du præsentere din tur for os, så vi kan sætte den på næste års program. Oplægget til turen skal være bestyrelsen i hænde inden den 1. maj 2025, så du skal til at skynde dig, hvis du skal nå det.
Skriv til turleder@dinskiklub.dk og få mere at vide om hvad vi skal have fra dig for at din tur kan blive en realitet.

Dagbog dag 6/7…

Julie og hendes yngste søn har en sjov historie fra skiskolen og en lille dagbog

Hørt på skiskole:

Instruktør: [Frem-rage-nde]

Elev: “Tak ☺️ Tusind Tak”

Instruktør: 🤔 …

“Jeg siger, FREM MED ARMENE.”

😆

Ordene er min yngste søns.
Det er skønt at mødes efter skiskole og høre om drengenes oplevelser, imens vi lader op og også afgør hvordan eftermiddagen skal bruges.
I dag var yngstesønnen mest til et hvil, så jeg tog med ham forbi børnebakken, hvor han gav mig lidt undervisning i at dreje 180. Han var ikke imponeret.
Derefter gik turen ned i byen efter en dürum og et indkøb til snold depotet.
Vi sluttede eftermiddagen i hotellets varme pool; den gjorde godt for de trætte fødder og lægmuskler.
Nu er vi klar til en ny skidag i morgen.
Hilsen fra Julie

Dagbog dag 5 fra Bad Gastein - Stine fortæller….

I dag var der var ingen skiskole, men i går aftes havde vi video-fejlretning på mit hold, så min flinke skiinstruktør Frederik havde en masse tips til, hvordan jeg kunne forbedre mit skiløb, som jeg selvfølgelig blev nødt til at arbejde på.
Vi tog bussen til Sport Gastein, og ude på pisten gik jeg straks i gang med trykke på yderskien, separere over- og underkrop, kante, holde skuldrene i faldlinjen, komme frem på skien og eliminere min A-frame... Skiløb er svært 😄
Heldigvis er det også helt vildt fedt at lære nyt, og selvom jeg nok ikke når at få styr på alt det, jeg kan forbedre, skal jeg nok være en bedre skiløber, når ugen er omme.