Åre, Sverige, uge 16, 2025
Åre, Sverige
Påske togtur - uge 16, 2025
Din Skiklub gentager konceptet fra 2019, 2023 og 2024 med Påsketur til forårssol, lyse aftener og den gode sne i Jämtland mod nord. Det koster kun 3 feriedage at få 7 dejlige dage i sneen i Påskeferien. I 2025 falder Påsken i uge 16. Det er sent, men forholdende nordpå er sædvanligvis fine, også i uge 16. Desuden har vi optimeret placeringen, så vi nu bor i centrum af Åre og tæt på stationen.
Åre har et stort udbud af butikker, restauranter og natteliv. Her kombinerer du lange og udfordrende ture på Åreskutan med storbyferie i miniformat.
Rejsen dertil er behagelig og hurtig i sovevogn med toget fra Malmö igennem flotte landskaber.
Åre er efter nordisk standard et stort skiområde med over 40 lifter og over 90 pister, heraf et stort antal røde og sorte løjper kendt fra Alpint VM.
Åre lægger hvert år sne til alpine World Cup mesterskaber, men der er pister for alle niveauer. Turen er målrettet medlemmer fra 10 år og opefter, der som minimum kan køre på blå pister.
Åre’s beliggenhed oppe mod nord betyder dels gode sne-forhold selv sidst på sæsonen og dels lange lyse dage på fjeldet. Dagen er på denne tid af året mere end en time længere i Åre end i Alperne.
Din Skiklub rejser med toget i hyggelige 6-personers sovekupér fra Malmø direkte til den dejlige sne i nord. Rejsetiden fra Malmö til Åre er cirka 15 timer. Togturen er komfortabel, afslappende, miljøvenlig og super hyggelig at gøre sammen med dine skivenner. Vi ankommer om morgenen lige når lifterne åbner. Den sidste dag kan du også stå på ski det meste af dagen, og du kan nå at få et bad, idet vi har lejlighederne lige til togafgang. Så ingen stress, og så får du 7 dage på ski!
Muligheder i området
Skiområdet: 380-1420 meter over havet (og 63° 23′ 57″ Nord)
Alpint skiløb
Pister, i alt 100 km.
- 18 grønne pister
- 34 blå pister
- 30 røde piste
- 7 sorte pister
Liftkapacitet, 42 lifter i alt.
- 29 slæbelifter
- 7 stolelifter
- 1 kabinelift
- 6 tog/baner
Langrend
90 km langrendsspor, heraf 22,5 km med lys på løjpen, beliggende i Duved, Ullådalen og Bjørnen, som man kan køre til med skibussen, som er en del af områdets liftsystem. Liftkortet gælder også til skibussen.
Skiområdet i Åre består af områderne Åre, Bjørnen, Duved og Tegefjäll, som hænger sammen med lifte og skibus.
Aktiviteter på turen
Din skiklub var i Åre i Påsken 2019, 2023 og 2024, og på de ture fik nogle af klubbens medlemmer prøvet både off piste og randone/skitouring med SkiStar guider og Åreguidarne i området omkring Åreskutan og Storulvån.
Corduroy morning (bookes hos Skistar). Der er ikke noget som at være først på pisterne. Pisterne er nypreparerede med fløjls striber i sneen. På svensk kalder man det ”Manchester snö” eller ”Corduroy snow”, på dansk: ”fløjlssne”. For dem der elsker skærende carving sving, er tidlig morgenski i Manchester snö inden pisterne for alvor åbner en drøm.
Off piste, skitouring/randonee: Der kan bookes guider igennem SkiStar eller Åreguiderna, og udstyr er oftest inkluderet eller kan lejes til turen. Hvis man vil prøve at komme udenfor de præparerede pister og opleve terrænnet, stilheden og dyrelivet dér, så er Åre det helt rigtige sted at debutere.
Hvis du allerede har kundskaber og redskaber til at køre skitouring/randonee, så kan du på turen her få det sidste skab: selskab. Så planlægger vi en tur sammen til en af toppene i nærheden. Spørg turlederen for yderligere information.
Derudover er der et hav af andre aktiviteter, hvis man vil have en dag eller to uden ski på: isfiskeri, snescootersafari, nordlys kiggeri, kælketure, sneskulpturer, rensdyrfodring, hundeslædeture er muligt i Åre, se bl.a.: Book now winter | Explore Åre (exploreare.se)
Indkvartering
Åregårdarna
Lejlighederne ligger midt i Åre by, tæt på stationen og stationhuset med supermarked. Lejlighederne er hyggelige og veludstyrede i nordisk standard og kvalitet med egen altan.
Lifterne Kabinbanan, Worldcup Liften og VM 6:an ligger ca. 450 m. fra lejlighederne. Man kan køre på ski helt ned til Åre Torg (Centrum), herfra er der ca. 250 m. til lejlighederne. Fra Åre Torg kan man også tage den traditionsrige Bergbanan op til Fjällgården og herfra liften Fjällgårdsexpressen videre op.
Skibussen har stoppested ved stationen, lige ved siden af Åregårdarne. Herfra kan man vælge at køre til VM 8:an eller Rödkullan og tage lifterne derfra.
Skibussen kører regelmæssigt til skiområderne Björnen, Tegefjäll og Duved lige i nærheden, hvor der også er adgang til langrendssporene.
Lejlighederne kan have små forskelle idet de er privatejede.
De indeholder som udgangspunkt:
Køkken med komfur, ovn, mikro, køleskab med fryser, opvaskemaskine.
Badeværelse med bruser/WC.
Stue med køkkenafdeling, sofa.
Øvrigt: skiopbevaring, tørreskab, kabel-TV.
Slutrengøring og sengetøj er inkluderet.
Skiskole
Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.
På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt på 4 eller 5 dage. Skituren er målrettet børn og unge (10 – 17 år) og voksne skiløbere på niveau 3 til niveau 5, se skiskoleniveauer på Din Skiklubs hjemmeside.
Vi kan på denne tur som udgangspunkt desværre ikke tilbyde Snowboardundervisning. Men der kan tilkøbes snowboardundervisning hos SkiStar. Har du spørgsmål vedr. dette så kontakt turlederen.
Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til.
Pris |
Tog fra Malmø station |
7 dage Voksen, 18 år og derover Barn - ung, 10- 17 år |
Kr. 9.295,- Kr. 8.295,- |
Tillægspriser |
|
Tomsengstillæg |
Kr. 3.000,- pr. tom seng |
Inkluderet i pris:
- Ophold i 6-personers lejligheder i Åregårdarne
- Sengelinned & håndklæder
- Slutrengøring
- Tog T/R Malmø - Åre
- 15 timers skiundervisning med Din Skiklub’s instruktører
- 7 dages liftkort til hele området
- Selvforplejning
IKKE inkluderet i pris:
- Leje af udstyr, Din Skiklub får 15% rabat på skileje hos Skistar ved bestilling før afrejse
- Alle måltider
- Aktiviteter udover ski undervisning
Tilmelding og betaling
- Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
- Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
- Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til og gennemfør tilmeldingsformularen.
- Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler, der skal med, samt besvare spørgsmål om f.eks. kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski, snowboard eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
- Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 2.000. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
- Tilmelding er bindende efter den 24. januar 2025 (70 dg. før afrejse). Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
- Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
- Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.
Rejseplan
Da der ved redaktionens slutning endnu ikke ligger togkøreplaner for vinteren, kommer dette på senere. Derfor er rejseplanen VEJLEDENDE. Endelig rejseplan med togtider forventes december 2024.
Udrejse / Hjemrejse
Udrejse Malmø |
Ankomst Åre |
Afgang Åre |
Hjemkomst Malmø / København |
Uge 16 - søndag - lørdag - 7 dages tur |
|||
Lørdag den 12. april 2025 eftermiddag |
Søndag den 13. april 2025 morgen |
Lørdag den 19. april 2025 aften |
Søndag den 20. april 2025 formiddag |
Udrejse Malmö-Åre: Snälltåget
Hjemrejse Åre–Malmö/København: SJ
Transport
- Tog
Snälltåget afgår fra Malmø Centralstation, hvor vi mødes. Der kører tog fra Danmark via Københavns Hovedbanegård og Kastrup Lufthavn til Malmø.
Turprisen er fra Malmø til Åre og tilbage fra Åre til Malmø eller København (Afhængigt af SJ køreplan).
Kontakt Turleder
Navn: Carsten Olsen
Mailadresse: carsten@dinskiklub.dk
Telefonnummer: 30794839
Pris:
- Depositum - 2.000,00 DKK