Åre, Sverige, Uge 14, 2023

1. april - 10. april
1. april kl. 17:00 til 10. april kl. 12:00

Åre ski resort
Trondheimsleden 52, 837 52 Åre, Sweden
14
Deltagere
16
Maks. antal
0
Inviterede
image

Påske togtur til Åre - uge 14, 2023

Turen er lukket for tilmelding

Din Skiklub gentager succesen fra 2019 med påsketur til forårssol, lyse aftener og den gode sne i Jämtland mod nord. 

Åre har et stort og trendy udbud af butikker, restauranter og natteliv. Her kombinerer du lange og udfordrende ture på Åreskutan med storbyferie i miniformat.

Rejsen dertil er behagelig og hurtig i sovevogn med skitoget fra Malmö igennem flotte landskaber.

Åre er efter nordisk standard et stort skiområde med over 40 lifter og over 90 pister, heraf et stort antal røde og sorte pister kendt fra Alpint VM.


Som én ud af 5 destinationer er Åre blevet kåret til den eksklusive titel som "Leading Mountain Resort of the World". En titel der foruden Åre, tæller de internationale skigiganter Saas-Fee i Schweiz, Val Gardena i Italien, Banff/Lake Louise i Canada og Queenstown i New Zealand. Titlen gives til skidestinationer i verdensklasse, der tilbyder uovertruffet skiløb og et stort udbud af aktiviteter af international standard.

Åre har lagt sne til alpine World Cup mesterskaber i 1954, 2007 og 2019. I marts 2022 var Åre vært for kvindernes World Cup Storslalom og er det igen i marts 2023. Turen er målrettet til skiløbere og snowboardere, der som minimum kan køre på blå pister.

Åre er historisk et overnatningssted på pilgrimsruten ”St. Olavsleden” til Skt. Olavs grav i domkirken Nidarosdomen i Trondheim og senere har minedrift været byens eksistensgrundlag indtil Åre blev et anderkendt skiområde.

Åres beliggenhed godt oppe mod nord i Sverige betyder dels gode sne-forhold sidst på sæsonen, og dels lange lyse dage på fjeldet. Dagen er på denne tid af året en hel time længere i Åre i forhold til Alperne.

Din Skiklub rejser på denne tur med Snälltåget i hyggelige 6-personers sovekupér fra Malmø direkte til den dejlige sne i nord.

Togturen er komfortabel, afslappende, miljøvenlig og super hyggelig at tage sammen med sine skivenner. Vi ankommer om morgenen lige når lifterne åbner. Den sidste dag er der togafgang når lifterne lukker., så der er mulighed for 8 fulde dage på ski!


Muligheder i området

Skiområdet: 380-1420 meter over havet (og 63° 23′ 57″ Nord)

Alpint skiløb:

Pister, i alt 100 km.

  • 18 grønne pister
  • 34 blå pister
  • 30 røde pister
  • 7 sorte pister

Liftkapacitet:

  • 43 lifter i alt
    • 29 slæbelifter
    • 7 stolelifter
    • 1 kabinelift
    • 6 tog/baner

Langrend:

90 km langrendsspor, heraf 22,5 km med lys på pisten, beliggende i Duved, Ullådalen og Bjørnen, som man kan køre til med skibussen, som er en del af områdets liftsystem. Liftkortet gælder også til skibussen.

https://www.skistar.com/da/skisteder/are/vinter-i-are/                  

Skiområdet i Åre består af områderne Åre, Bjørnen, Duved og Tegefjäll som hænger sammen med lifte og skibus.


Aktiviteter på turen

Din skiklub var i Åre sidste gang i påsken 2019, og på den tur fik medlemmerne prøvet en masse forskellige ting.

Afterski blev afholdt i solskinnet udenfor en af lejlighederne med medbragte drikkevarer og snacks. Det finder vi ud af hvordan vi gør, når vi er der.

Langrend: Hvis der er interesse for det, arrangerer vi en masterclass i langrend. Man skal selv sørge for XC skiPass og langrendsudstyr.

Corduroy morning (bookes hos Skistar). Der er ikke noget som at være først på pisterne. Pisterne er nypreparerede med fløjlsstriber i sneen. På svensk kalder man det ”Manchester snö” eller ”Corduroy snow”, på dansk: ”fløjlssne”. For dem der elsker skærende carvingsving, er tidlig morgenski i Manchester snö - inden pisterne for alvor åbner - en drøm.

Skitouring/Randonnée: Hvis man vil prøve at komme udenfor de præparerede pister og opleve stilheden dér, så kan en Randonnée-tur på nordsiden af Årekuttan anbefales. Der kan bookes guider igennem Skistar eller Åreguiderna, og der kan lejes udstyr.

Derudover er der et hav af andre aktiviteter, hvis man vil have en dag eller to uden ski på: isfiskeri, snescootersafari, nordlys kiggeri med eller uden snow quad (ATV med larvefødder!), kælketure, sneskulpturer, rensdyrfodring, hundeslædeture, gastronomiske gåture med mere er tilvalg som er inden for rækkevidde i Åre, se bl.a.: Book now winter | Explore Åre (exploreare.se)                      


Indkvartering

Åre Fjällby
Hyggelige og veludstyrede 5-personers lejligheder i nordisk standard og kvalitet med egen madlavning, tæt på liften VM 8'eren og VM-området i gåafstand til bytorvet i Åre centrum. Skibussen kører regelmæssigt til skiområderne Björnen, Tegefjäll og Duved lige i nærheden, hvor der også er adgang til langrendssporene.

Lejlighederne indeholder:

  • Køkken med komfur, ovn, mikroovn, køleskab med fryser, opvaskemaskine. 
  • Badeværelse med bruser/WC.
  • Stue med køkkenafdeling, sofa.
  • Skiopbevaring, tørreskab, Kabel-TV.

Slutrengøring og sengetøj er inkluderet. 


Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på 5 dage. Der undervises i snowboard og alpin ski på niveau ”let øvet” til ”ekspert”. Skituren er målrettet unge (14 – 17 år) og voksne skiløbere.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til. Læs mere om. Læs mere om vores skiskoleundervisning.


 

Pris

Tog fra Malmø Central station

Kør-selv 
(Når alle togsæder er solgt, kontakt turleder)

8 dage alpin/snowboard

Voksen, 18 år – 99 år

Ung, 14 - 17 år

 

Kr. 7.695,-

Kr. 6.895,-

 

Kr. 6.695,-

Kr. 5.895,-

 

Tillægspriser

 

Tomsengstillæg

Kr. 2.500,- pr. tom seng

 

  • Ophold i 5-personers lejligheder i Åre Fjällby
  • Tog tur/retur fra Malmø Centralstation til Åre.
  • 5 dage á 3 timer skiundervisning med Din Skiklub’s instruktører
  • 8-dages liftkort til hele området 
  • Slutrengøring og sengetøj 

 

IKKE inkluderet:

  • Transport hjemmefra dig selv og til Malmø Central Station og retur
  • Leje af udstyr, Din Skiklub får 15% rabat på skileje hos Skistar
  • Alle måltider

 



Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski, snowboard eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum på kr. 1.500 pr. tilmeldt person. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15. februar 2023. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

Udrejse / Hjemrejse

Udrejse Malmø

Ankomst Åre

Afgang Åre

Hjemkomst Malmø

8 dages tur

lørdag eftermiddag den 1. april 2023

kl. 16:30

søndag morgen den 2. april 2023

kl. 07:40

søndag eftermiddag/aften den 9. april 2023 (Påskedag)

kl. 16:45

mandag morgen den 10. april 2023  (2. påskedag)

kl. 07:15

           

Transport

  • Tog: Snälltåget afgår fra Malmø Centralstation, hvor vi mødes. Der kører tog fra Danmark, via Københavns Hovedbanegård og Kastrup Lufthavn til Malmø. Turprisen er fra Malmø til Åre og tilbage fra Åre til Malmø. Transport til og fra Malmø står man selv for.
  • Fly: Der er mulighed for at flyve til Østersund med bl.a. Norwegian og SAS. Herfra transfer 80 km med shuttlebus, som kan bestilles hjemmefra. Der kan også flyves til Trondheim, hvorfra der er 130 km. Vi har desværre ikke mulighed for at formidle fly og transfer, men klarer du dette selv, bestiller du blot turen som kør-selv og vi ses i Åre.
  • Kør-selv: Der er mulighed for kør-selv på denne tur. Vær opmærksom på, at selvom der kilometermæssigt er samme afstand som til Alperne i syd, så er ca. en 1/3-del af distancen til Åre motorvej (alt efter rutevalg), så det er ikke muligt at holde samme transport tid som når man kører sydpå.
  • Som noget nyt er vi siden sidste sæson, blevet ramt af inflation og prisstigninger. Ikke mindst transport og opvarmning har stået for skud. Vi tager derfor forbehold for prisændringer som beror på prisstigninger som kommer fra nu og frem til afgang fra vores underleverandører.
 

Kontakt Turleder

Carsten Olsen
carsten@dinskiklub.dk

30794839

14
Deltagere
16
Maks. antal
0
Inviterede
Tilmeldingskrav:
  • Alderskrav: Fra 14 år til og med 99 år
Tilmeldingsfrist: