Turberetning 2 Bad Gastein Østrig uge 7

Skiløb, og hvad deraf følger Af Michael Sander Loua Sneen kom, omend pisterne de første dage var lidt tyndslidte og blev isede om eftermiddagen, og maden på hotellet får ikke mange stjerner, men alligevel var det en fremragende tur med Din Skiklub. Den bedste tur blandt de snart ti gange, jeg har været med klubben som instruktør. Et nyt udgangspunkt På tidligere ture til bl.a. Frankrig har stort set alle deltagere været med bussen. Her har det været muligt at hilse på hinanden, og instruktørerne har kunnet få en snak med deres hold, som er en god indgang til de kommende dages skiskole. På turen til Bad Gastein kørte de fleste med bus, en enkelt kørte med bil, og en lille gruppe ankom med fly. Derfor var det ikke på samme måde som tidligere muligt at ’komme i gang’ allerede på busturen. Alligevel blev turen - set med klub- og fællesskabsbriller - en kæmpe succes. Her sender jeg lige en venlig tanke til Mads og hans familie, hvor turen sluttede med et brækket ben og en tur på hospitalet.
	Fællesskaber for børn og voksne Efter min bedste vurdering blev turen god, fordi så mange i gruppen trådte ind i fællesskabet, både på undervisningsholdene og ved vores selskab i hotellets restaurant og i spa-området. Når vi betænker, at mange aldrig tidligere har mødt hinanden, og i princippet mødes som ’fremmede’, er det jo helt enestående, hvordan mennesker på kryds og tværs sad sammen og lavede små grupper ved middagsbordene, og gik sammen på Silver Bullit og på restaurant. Fællesskabet foldede sig ud, både ved frokosterne på bjerget og nede i byen. Særligt bemærkede jeg ’børnebordet’ i restauranten på ElizabethPark Hotel, hvor børn og unge, der måske aldrig tidligere har været sammen, kunne hænge ud og favne hinanden, selvom ungernes alder spændte fra otte til 15 år. Jeg tænkte, at hvis børn, der er forskellige i både alder og baggrund, kan mødes på denne måde, så er der håb for Danmarks fremtid! Her må vi også sende en venlig tanke til Mette, Rune og Henning, der på deres børnehold har bidraget til at skabe et inkluderende fællesskab. De nye bekendtskaber, og alle de gode kvaliteter, som kommer med: tillid og tryghed, viste sig tydeligst i bussen på hjemturen, hvor der blev snakket og grinet, som var vi én stor familie. De samlende elementer Når jeg i eftertanken lurer på, hvorfor turen til Bad Gastein blev så aldeles fremragende, så er det hverken skiføret eller hotellets salatbuffet, der spiller hovedrollen. Undervisningen, der er et gratis tilbud til alle, er en vigtig medskaber af den gode stemning, men den fælles ramme på denne tur, hotellet og de fælles måltider ved langborde, har været ’kæmpefint’, som de siger på norsk. Dertil bordtennisrummet og de andre lokaler, hvor vi kunne samles. Som turdeltager med Din Skiklub har fællesskabet på denne tur været anderledes end på andre ture, og dette til den ekstraordinært gode side. Vi har fundet noget, en arrangementsform, som vi skal værne om, og som vi må takke ikke mindst Tora og Claus for.
Alle pengene værd Turen har pga. indkvarteringen på hotel med halvpension måske været lidt dyrere end tidligere ture, men gevinsterne ved det inkluderende fællesskab overstiger i mine øjne og i min erfaring prisforskellen. Stemningen på denne tur har bare været bedre og mere hjertelig end tidligere. Tak til jer alle for det! Vi har efter min vurdering fået skabt et fællesskab, der er forankret i noget, som vi alle godt kan lide: skiløb, frisk luft og smuk natur, men som samtidig fremkalder alt det bedste i mennesker: hjælpsomhed, venlighed og interesse for hinanden. Det er rare sager at have med hjem, og i en stille stund kan vi hver især tænke over, hvad det var, der lykkedes. Hvad var det gode for dig?
	Plads til alle I det store perspektiv kunne den slags klubture med fællesskab om en interesse og med rammer, der befordrer samtale og venlig nysgerrighed, sagtens blive et tilbud til mennesker, der ikke har let ved kontakt med andre. Den findes landet over en række tilbud, der rækker ud til mennesker, der har svært ved sociale kontakter. Nogle tilbud er gennem foreningslivet, andre er gennem samtalecafeer o.a. Men lykkes det? Skiløb, og ikke mindst skiløb til udlandet, koster en del, men vi har på denne tur bevist, at når rammerne er i orden, og når indstillingen til fællesskab er til stede, så åbner vi den store dør, slår armene ud og siger ’kom indenfor’. Og de, som vil, kan træde ind, og vil blive favnet. Venlige hilsner og tak for turen Michael Sander Loua

Skiløb, og hvad deraf følger

Af Michael Sander Loua

Sneen kom, omend pisterne de første dage var lidt tyndslidte og blev isede om eftermiddagen, og maden på hotellet får ikke mange stjerner, men alligevel var det en fremragende tur med Din Skiklub. Den bedste tur blandt de snart ti gange, jeg har været med klubben som instruktør.

Et nyt udgangspunkt På tidligere ture til bl.a. Frankrig har stort set alle deltagere været med bussen. Her har det været muligt at hilse på hinanden, og instruktørerne har kunnet få en snak med deres hold, som er en god indgang til de kommende dages skiskole. På turen til Bad Gastein kørte de fleste med bus, en enkelt kørte med bil, og en lille gruppe ankom med fly. Derfor var det ikke på samme måde som tidligere muligt at ’komme i gang’ allerede på busturen.

Alligevel blev turen - set med klub- og fællesskabsbriller - en kæmpe succes. Her sender jeg lige en venlig tanke til Mads og hans familie, hvor turen sluttede med et brækket ben og en tur på hospitalet.

Fællesskaber for børn og voksne
Efter min bedste vurdering blev turen god, fordi så mange i gruppen trådte ind i fællesskabet, både på undervisningsholdene og ved vores selskab i hotellets restaurant og i spa-området.

Når vi betænker, at mange aldrig tidligere har mødt hinanden, og i princippet mødes som ’fremmede’, er det jo helt enestående, hvordan mennesker på kryds og tværs sad sammen og lavede små grupper ved middagsbordene, og gik sammen på Silver Bullit og på restaurant. Fællesskabet foldede sig ud, både ved frokosterne på bjerget og nede i byen.

Særligt bemærkede jeg ’børnebordet’ i restauranten på ElizabethPark Hotel, hvor børn og unge, der måske aldrig tidligere har været sammen, kunne hænge ud og favne hinanden, selvom ungernes alder spændte fra otte til 15 år. Jeg tænkte, at hvis børn, der er forskellige i både alder og baggrund, kan mødes på denne måde, så er der håb for Danmarks fremtid! Her må vi også sende en venlig tanke til Mette, Rune og Henning, der på deres børnehold har bidraget til at skabe et inkluderende fællesskab.

De nye bekendtskaber, og alle de gode kvaliteter, som kommer med: tillid og tryghed, viste sig tydeligst i bussen på hjemturen, hvor der blev snakket og grinet, som var vi én stor familie.

De samlende elementer Når jeg i eftertanken lurer på, hvorfor turen til Bad Gastein blev så aldeles fremragende, så er det hverken skiføret eller hotellets salatbuffet, der spiller hovedrollen. Undervisningen, der er et gratis tilbud til alle, er en vigtig medskaber af den gode stemning, men den fælles ramme på denne tur, hotellet og de fælles måltider ved langborde, har været ’kæmpefint’, som de siger på norsk. Dertil bordtennisrummet og de andre lokaler, hvor vi kunne samles.

Som turdeltager med Din Skiklub har fællesskabet på denne tur været anderledes end på andre ture, og dette til den ekstraordinært gode side. Vi har fundet noget, en arrangementsform, som vi skal værne om, og som vi må takke ikke mindst Tora og Claus for.

Alle pengene værd Turen har pga. indkvarteringen på hotel med halvpension måske været lidt dyrere end tidligere ture, men gevinsterne ved det inkluderende fællesskab overstiger i mine øjne og i min erfaring prisforskellen. Stemningen på denne tur har bare været bedre og mere hjertelig end tidligere. Tak til jer alle for det!

Vi har efter min vurdering fået skabt et fællesskab, der er forankret i noget, som vi alle godt kan lide: skiløb, frisk luft og smuk natur, men som samtidig fremkalder alt det bedste i mennesker: hjælpsomhed, venlighed og interesse for hinanden. Det er rare sager at have med hjem, og i en stille stund kan vi hver især tænke over, hvad det var, der lykkedes. Hvad var det gode for dig?

Plads til alle I det store perspektiv kunne den slags klubture med fællesskab om en interesse og med rammer, der befordrer samtale og venlig nysgerrighed, sagtens blive et tilbud til mennesker, der ikke har let ved kontakt med andre. Den findes landet over en række tilbud, der rækker ud til mennesker, der har svært ved sociale kontakter. Nogle tilbud er gennem foreningslivet, andre er gennem samtalecafeer o.a. Men lykkes det?

Skiløb, og ikke mindst skiløb til udlandet, koster en del, men vi har på denne tur bevist, at når rammerne er i orden, og når indstillingen til fællesskab er til stede, så åbner vi den store dør, slår armene ud og siger ’kom indenfor’. Og de, som vil, kan træde ind, og vil blive favnet.

Venlige hilsner og tak for turen
Michael Sander Loua