Fredag 05.04.2024
Kære dagbog
Næst sidste skidag i Åre, efter to gode dage med solskin og hård frost var vejret nu skiftet. Sneen har væltet ned hele natten og fortsatte det meste af dagen, men heldigvis holdt frosten ved.
De brede planker var det rigtige valg og Carsten var endda nede og skifte til de helt brede off-piste ski.
Turene i det dybe pudder krævede noget energi, så der blev lige tanket op med kakao og vafler inden turen gik mod den fjerneste ende af Björnen.
På vejen tilbage fra Björnen lykkedes det lige Johan at fare vild i et stykke skov. Han fandt dog tilbage til os andre i Tipi'en hvor Carsten org jeg ventede med den faste menu: elgburger + cola.
Efter frokost var der lige kræfter til et par ture i off-pisten inden vi kørte hjem til en gang kakao i lejligheden.
Om eftermiddagen blev Åre's skibutikker inspiceret for om der lige skulle være en beklædningsgenstand eller en gadget som man ikke lige vidste at man stod og manglede. Stellar, Norrøna, SOS, Fjällräven, Peak Performance og Haglöfs har alle Brand Shops i Åre.
Til aften improviserede vi en lille hyggelig Påske frokost, mens sneen fortsat daler ned i Åre.
05.04.2024 Jakob