For at deltage på vores ture skal alle deltagere være medlem af Din Skiklub. Man kan melde sig ind her: Opret konto (Tryk på "opret en konto" nederst på popup boksen).
Kendetegn: I har aldrig stået på ski før – eller kun prøvet det lidt – men drømmer om at give det et forsøg sammen.
Hos os får I en tryg og sjov start på skilivet. Vores undervisning er tilpasset både børn og voksne og foregår i et afslappet, legende miljø.
Her møder I andre familier, der er i samme situation – og pludselig føles det som at lære at stå på ski sammen med gode venner.
Kendetegn: Måske elsker mor at suse ned ad pisterne, mens far er lidt usikker – og børnene spænder fra mini-raketter til forsigtige begyndere.
Vi tilbyder differentieret undervisning på alle niveauer, så alle i familien får en fantastisk dag på ski.
Efter formiddagens træning kan man stå på ski sammen med nye venner på samme niveau – børnene kører fx med deres “skivenner”, så ingen skal vente på hinanden, og alle får sjovere skiløb.
Kendetegn: I har været afsted mange gange og elsker fart, teknik og udfordringer – intet på pisten føles for svært.
Vores instruktører tilbyder undervisning og workshops på højt niveau – for jer, der vil finpudse svinget, arbejde med hoftestilling og hangudligning eller bare udvikle jeres skiløb endnu mere.
Det handler om at nørde på ski, dele passionen og inspirere hinanden i klubfællesskabet.
Kendetegn: Du rejser alene med børnene – og ved, at det kræver både planlægning og energi.
Hos Din Skiklub er du ikke alene. Klubben fungerer som et trygt rejsefællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af familier.
Her passer vi på hinandens børn, hjælper med praktikken – og skaber en ferie, hvor både børn og voksne får overskud, nærvær og fællesskab.
Kendetegn: I er mange – måske med bedsteforældre, teenagere og små børn i samme flok. At samle alle på én ferie kræver både planlægning og fleksibilitet.
Børn og voksne får undervisning og nye venner på deres skiniveau.
Vi sørger for struktur og rammer, så I kan slappe af og nyde hinanden.
Her får I den sjældne kombination af egen familietid og fællesskab med andre, som gør det let – og virkelig hyggeligt – at rejse mange sammen.
Kendetegn: I rejser som par – måske med mange skiture bag jer – og ønsker både tid til hinanden og et fællesskab omkring skiløbet.
På vores klubture får I den perfekte balance mellem to-somhed og fællesskab.
Om formiddagen står I på ski i hold med andre på jeres niveau. Om eftermiddagen kan I nyde hinanden.
Om aftenen spiser I i hyggeligt selskab med resten af gruppen – og får nye venner, man møder igen år efter år.