Den erfarne familie

Du har din familie med på ski hvert år, også mere end en gang. Ungerne har efterhånden styr på hele bjerget, både i bredden og i længden, og familien får stjerner i øjnene når vejrudsigten byder på solskin, snemålingerne siger en meter nysne, og geologien lover 3000 meter ned.


At arrangere en skitur er ikke det der tager dig ret lang tid. Du færdes hjemmevant mange forskellige steder i bjergene, og du har måske brugt en sæson eller 2 i Alperne, og glæder dig bare over at du har skabt en familie der har fået den samme glæde for skiløbet som du har.

Du ved at familien er dygtig. Meget dygtig, men du ved også at det altid kan blive lidt bedre. Vi tilbyder din familie et univers hvor i kan nørde skiløbet på hver sit niveau. Børn lærer bedre gennem leg blandet med alvor. Du og din bredre halvdel har brug for snak og diskussioner for at flytte storetåen en lille smule i indledningen af dit sving så mængden af kræfter der doseres ind i skiløbet mindskes en smule, og dynamikken også strækkes ind i den sidste del af kortsvingene ned af bakken.


Det kan en skiklub. Du får nogen at sparre med, og kan udvikle dit skiløb endnu mere, og dit sociale netværk udvides med flere nørder indenfor sporten. Børnene får også en gruppe af børn at spejle sig i, og kan se på jævnaldrene at det giver noget at flytte på teknikken, og ikke bare køre lige ned af pisten. Instruktørerne er tit de samme fra år til år, og kan følge jeres udvikling gennem årene, og på den måde give mere tilrettet sparring efterhånden som kendskabet til hinanden bliver større.

"Vi er en familie på 4 der alle er ret habile på ski - mor, far, storesøster på 13, lillebror på 10. Vi har altid prioriteret at komme afsted på ski - i mange år bare os fire. De sidste tre år har det været med Din Skiklub - og det har flyttet skiniveauet for os alle sammen, på en rigtig fed måde.
Det er en fantastisk mulighed for at blive endnu dygtigere, at vi bliver koblet på forskellige hold med super dygtige instruktører der kan løfte os fra lige der hvor vi er, til det næste niveau.
Børn og voksne har fået nye skivenner - og nogle gange har vi også kunnet mærke at vi kunne hjælpe andre med at finde glæden ved skiløb.
Når vi er afsted med den større gruppe i din skiklub, kan vi altid finde nogen at stå med, der vil det samme som os. Nogle gange bliver det os sammen i familien, nogle gange bliver det med de nye skivenner.
Selvom vi elsker hinanden og hinandens selskab - er det faktisk også ret fedt at finde fællesskab med andre, også om aftenen. Din Skiklub får 10 ud a 10 mulige stjerner her fra!"

- Rolf, gift med Maria, og far til 2

  
Ture der passer til dig:

Alpe d'huez uge 7:

Alpe d'huez området er perfekt til den erfarne skiløber. Området er stort, versatilt og der er mulighed for at finde terræn hvor man kan nørde skiløbet igennem. Signalets røde pister er perfekte til svingtræning, Auris kan noget med opkørt sne, og Sarenne og Le Tunnel kan give dig de pukler du elsker så meget.

Vi bor i en lille by i udkanten af området og kan dermed tilbyde denne tur til en god pris.

Se mere og tilmeld dig her:

https://bit.ly/48YZnRn

Zell am See uge 7:

Zell am See er et fedt område for den erfarne skiløber. Med adgang til både Zell am See, Kaprun og Saalbach er der masser af kilometer at boltre sig på – fra hurtige carvingpister til stejle udfordringer på gletsjeren. Kitzsteinhorn giver højdemeter og teknisk skiløb, mens Schmittenhöhe har de perfekte røde pister til svingtræning og leg på kanten.

Vi bor tæt på et lækkert hotel med en af de bedste restauranter i området – en super base for skiløb, hygge og godt klubfællesskab


Se mere og tilmeld dig her:

https://bit.ly/48Ukog4

Hafjell uge 14:

Hafjell er et af Norges bedste skiområder – og perfekt til både erfarne skiløbere og familier. Området byder på lange, velpræparerede pister med masser af flow, og her kan du virkelig få kilometer i benene. Toppen af Hafjell giver udfordringer nok til de øvede, mens skoven og de brede pister længere nede inviterer til leg og tekniktræning.

Vi bor tæt på pisten med ski-in/ski-out i lejligheder tæt ved hinanden så det sociale er nemt – præcis som en klubtur skal være.


Se mere og tilmeld dig her:

https://bit.ly/474D4au