SNOWS - Sölden, Østrig, uge 45, 2020

1. november - 6. november
1. november kl. 08:00 til 6. november kl. 20:00
Hotel Tyrol
Dorfstraße 92, 6450 Sölden, Austria
Vis på kort
SNOWS - Sölden, Østrig, uge 45, 2020

Bliv bedre på ski! Du skal ikke bare forbedre din teknik, men også finde det udstyr, der passer til dig og dit skiløb. Det rigtige udstyr giver bedre selvtillid på pisten, og selvtillid er den bedste træner af dem alle. Her hjælper SNOWS-turen dig på vej til at blive mærkbart bedre.

SNOWS-turen til Sölden i uge 45 har til formål at forbedre den danske skiløbers viden om ski, skiløb og samspillet mellem de faktorer, der gør en god skiløber. Turen ligger i efteråret, hvor sneen er begyndt at falde på de højtliggende gletchere i Alperne. Disse danner den perfekte ramme om en super tur, der kan være en ekstra skitur med drengene, turen for den kvalitetsbevidste skiløber, der gerne vil vide mere om udstyret, eller slet og ret, den tur hvor man ser lyset for første gang og rykker op på den ski, der hører til under ens fødder. Den ski man aldrig havde fundet, hvis man blot var gået ind i sportsbutikken hjemme i Danmark og havde fortalt ekspedienten, hvad ens skistil og niveau var.

Tag med på en skitur, der måske bliver begyndelsen på et smukt venskab.


Speciel for denne tur

SNOWS-turen er et samarbejde mellem Din Skiklub, forskellige skibutikker, Nortlander og eventarrangøren Kirk & Kløgt. Det er dermed ikke en tur kun for Din Skiklubs medlemmer.

Når man melder sig til denne tur, melder man sig til under en butik og en klub, for at sikre, at vi har de fornødne kompetencer med til at rådgive dig, så du får den bedste tur og får mest ud af den.

Hele SNOWS konceptet drejer sig om en camp, der bliver sat op om morgenen af de ansatte fra butikkerne og de medhjælpere, der er afsted for klubberne, og det er i campen, at udlånet af ski og andet udstyr foregår i løbet af dagen. Man behøver derfor ikke medbringe sine egne ski, men man skal medbringe sine egne skistave og skistøvler eller leje nogen på destinationen, f.eks. oppe på gletscheren. Flygæster skal være opmærksomme på at almindelige skistave kræver tilkøb af skitransport. Man skal selv køre op på gletscheren om morgenen, og ned igen om eftermiddagen, til afterski og/eller aftensmad på hotellet.

Søren fra Kirk & Kløgt har arrangeret testture i de sidste 20 år og har stor erfaring med at få et godt program op og stå. Derfor vil programmet bære præg af, at du er afsted på tur med både en stor danskergruppe, Din Skiklubgruppe og din butik.

Tilmeldingen foregår derfor heller ikke i Din Skiklubs tilmeldingssystem som vanligt, men direkte på Nortlanders hjemmeside.


Muligheder i området

  • Alpint skiløb
    • Der er ikke mange lifter og pister åbne i uge 45, men siden det handler om at teste forskellige ski, har man heller ikke brug for mange kilometer. Med nye ski på fødderne 4 gange om dagen – eller hvor ofte man ønsker at skifte – er der rigeligt med skiløb til 5 dage.
  • Pister
    • 7 blå pister
    • 3 røde pister
    • 2 sorte pister
  • Liftkapacitet
    • 8 lifter i alt
    • 4 slæbelifter
    • 1 stolelift
    • 3 Kabinelifter

Aktiviteter på turen

På turen vil der være arrangeret afterski flere dage, slalomkonkurrence på bjerget og hygge med Din Skiklub og butikkerne i campen. Din Skiklubs turleder er til stede i campen hver dag for at sikre, at du har en god dag. I campen kan man få sig en kop kaffe og/eller købe sig en øl eller vand, som kan nydes sammen med de andre deltagere inden turen går ned af bjerget igen til afterski og/eller aftensmad.


Indkvartering

Vi bor på Hotel Tyrol midt i hovedgaden i Sölden. Hotellet er nyrenoveret og fremstår i god stand med store værelser og en hyggelig bar (som er blevet endnu hyggeligere nu hvor Østrig er blevet røgfrit). Der er halvpension på hotellet, hvor der serveres en stor morgenbuffet og en 3-retters menu til aftensmad, med mulighed for at vælge vegetarisk.

Overnatning foregår i 1-4 personers værelse alt efter hvad man ønsker ved booking – Bemærk at prisen på turen vil variere alt efter valget. Hvis man ønsker en rejsemakker, kan man finde gruppen ”Din Skiklub – SNOWS 2020” på Facebook og søge efter en rejsemakker derinde. Alle værelser er med eget bad og toilet.

Hotellet har et stort lækkert wellnessområde med pool, finsk sauna, biosauna, dampbad, isgrotte, fodbade og afslapningsrum med liggestole.

Afstand til centrum: 0 meter

I hotelværelset findes der:

  • Sengelinned
  • Hårtørrer
  • Pengeskab
  • Telefon

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski, snowboard, telemark eller langrend er vores kernekompetence. Vi har normalt altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med men på SNOWS foregår det dog lidt anderledes, end det gør på vores normale ture.

SNOWS arbejder nemlig sammen med nogen af de dygtigste instruktører og uddannere fra Den Danske Skiskole. Man vil derfor få mulighed for at komme ud og få temaundervisning af nogen af de allerdygtigste danske skiinstruktører. Det foregår ved, at der hver morgen hænges hold-tilmeldingssedler op til dagens 2-timers workshops, som man kan skrive sig på. Der er mange hold dagligt, og der er mulighed for at blive undervist på alle niveauer. Er man helt nybegynder, skal man dog oplyse dette ved tilmelding, for at der bliver oprettet hold af denne type. SNOWS er en alpin skitest, og der er ikke mulighed for at teste snowboards, telemark og langrendsski. Der er dog mulighed for at prøve randonnée-skiløb i begrænset omfang.


Pris

Prisen gælder for 2 personer i et dobbeltværelse med ankomst søndag den 1. november 2020. Andre priser er tilgængelige ved forespørgsel. Kontakt din turrepræsentant, eller ring til Nortlanders sælgere på 70 10 50 95 for at høre mere eller se www.nortlander.dk.

Pris Kør-selv Fly inkl. transfer
Alpin/snowboard/Telemark Voksen (angiv aldersinterval) 6.349 Kr. 9.449 Kr.

Inklusive i prisen:

  • SNOWS Event/arrangementspakke med test af ski og andet udstyr (Bl.a. hjelme, goggles, rygskjold, skistave.), afterski og konkurrencer. Se mere på: https://snows.dk/
  • Fly og transfer bus
  • Halvpension (Morgenmad og aftensmad)
  • Hvis man rejser med fly, er der inkluderet et sæde i bussen op og ned fra bjerget hver dag.

Rejseplan

Udrejsedato: 01.11.2020 Hjemrejse dato: 06.11.2020

Transport

  • Fly - Det er mulighed for at flyve med efterfølgende transfer i bus til destinationen. Inkluderet i flyprisen er transfer fra hotellet til gletscheren hver morgen og retur hver eftermiddag.
    Første skidag er mandag d. 2. november 2020, efter en nat på hotellet. Når vi ankommer til Sölden, får vi som det første udleveret nøgler til hotelværelser, og der bliver mulighed for at finde sig til rette og se på byen inden morgendagens skiløb.
    Hjemrejse vil være fredag den 6. november 2020. Der er afgang med transferbus direkte fra gletscheren. Bussen afhenter os på parkeringspladsen ved campen. Der er ikke mulighed for bad, men der kan klædes om i campens containere, eller på badeværelset i sportscenteret på gletscheren.
     
  • Kør-selv - Hvis man selv kører til Sölden, så vær opmærksom på at det er muligt at tilkøbe dage i begge ender af opholdet, og at man dermed kan få en hel uges skiløb. Vær dog opmærksom på at dette kræver at man selv medbringer ski eller lejer ski i Sölden. Første skidag er mandag den 2. november 2020, efter en nat på hotellet. Når vi ankommer til Sölden får vi som det første udleveret nøgler til hotelværelser og der bliver mulighed for at finde sig til rette og se på byen inden morgendagens skiløb.Der er afgang fra gletscheren fredag den 6. november 2020 om eftermiddag efter endt skiløb. Det er muligt at tage et bad på hotellet inden afgang mod Danmark. Hvis man er kør-selv gæst, skal man selv køre op og ned ad bjerget i sin egen bil. Husk snekæder, da der kan være krav om disse for at få lov til at køre op på bjerget. Hvis man ikke ønsker selv at køre op og ned, er det muligt at tilkøbe plads i Nortlanders bus – kontakt turleder for yderligere info (Bemærk: Begrænsede antal pladser.)

Ved ankomst til destination

Ved ankomst til destinationen er der et kort informationsmøde med turlederen, der siger pænt goddag og sikrer sig at alle kender vejen til gletscheren næste morgen. Turlederen vil også være at finde i hotellets lounge mandag morgen, så kig forbi og sig godmorgen ??


Forsikring

Din skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke, afbestilling ved pandemi eller lign. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen her: www.idraettensforsikringer.dk/idrætsrejse 


Kontakt Turleder


Tilmelding

Tilmeldingsvejledning til SNOWS med din Skiklub:

  1. Gå ind på Nortlanders hjemmeside - Tryk "Rejsemål" og "SNOWS Sölden" i menuen. Dobbeltværelse er standardbestilling:
  2. Vælg mellem Kør-selv og Fly i "Rejseform" og Tryk "Søg SkiRejse"
  3. Vælg Hotel Tyrol, for at bo sammen med de andre gæster fra DinSkiklub og Sportscenteret i Rødovre.
  4. Udfyld data om De rejsende.
  5. På siden med mulige tilkøb vælges "Individuelle Valg" under "Vælg Butik" og "Vælg Skiklub" Her vælges hhv. "Sportscenter Rødovre" og "DinSkiklub" for alle deltagere.

Hvis du vil have Enkelt, 3- eller 4-personersværelse skal du ringe til Nortlander på 70 10 50 95 og tale med dem om pris og så videre. Butik og Skiklub skal blot oplyses til rejseagenten der sælger rejsen til dig.

Hvis du deltager på turen og er medlem Din Skiklub vil vi gerne vide det. Derfor anbefaler vi at når du/I har tilmeldt jer på Nortlanders hjemmeside at du bagefter logger ind på denne side og også tilmelder jer her (gratis). Så kan andre medlemmer når de er logget ind se at I har tilmeldt jer SNOWS.

Du har desuden mulighed for at tilmelde dig den lukkede Facebook gruppe "Din Skiklub - SNOWS 2020" for at koordinering af kørsel, roommates, og alt det andet for SNOWS 2020 - Dinskiklubs medlemmer.

Tilmeldingsfrist:

29. oktober 2020 kl. 23:59
Tilmelding kræver medlemskab