Myrkdalen, Norge, Uge 10, 2023

3. marts - 12. marts
3. marts kl. 12:00 til 12. marts kl. 18:00

Myrkdalen Mountain Resort
Klypeteigane, 5713 Vossestrand, Norway
16
Deltagere
100
Maks. antal
0
Inviterede
image

Familieskitur med halvpension på luksushotel lige ud til pisten. 6 skidage, 5 dages undervisning, skibørnehave fra 3 år og mulighed for randonnée/offpiste-kursus – hygge, godt selskab, leg og masser skiløb til alle niveauer.


Årets familieskitur! På denne tur bliver der tid til hygge, skiløb, fællesspisning og leg i sneen.
Vi tager til Myrkdalen i Norge, som er Nordens svar på et alperesort. Myrkdalen ligger højt i Vestnorge og har derfor et af de mest snesikre områder, hvor der er skiløb indtil juni måned. Skiområdet er alsidigt med noget for enhver – fra børn og begyndere til vilde offpiste eventyr.
Vi skal bo på Hotel Myrkdalen, som er tilpasset både den kvalitetsbevidste og har plads til børn. Der er hele 3 forskellige restauranter, som byder på børnevenlig mad, fondue og nordisk inspireret mad. Derudover er der 2 barer, 2 legerum og børnepisten lige udenfor hotellet.
Turen er inkl. busrejse, færge med overnatning (morgenmad og aftensmad inkluderet), 5 dages undervisning til alle niveauer for både børn og voksne. Der tilbydes skitilvænning for børn fra 3 år, hvis de har lyst til at være uden deres forældre og er renlige.
Derudover er det muligt at tilkøbe 2-dages randonnéekursus med lokal guide.


Indkvartering 

Vi skal bo på Hotel Myrkdalen, som ligger lige ud til pisten. Hotellet har lækre værelser med mulighed for at få enkeltværelse, dobbeltværelse eller familieværelse.
Hotellet har 3 forskellige restauranter, 2 barer og 2 legerum. Det er muligt selv at vælge hvor man vil spise og der er mange kulinariske muligheder. Vi har halvpension og vi har fået lov til at smøre en bolle til børnene, som de kan have med på skiskole. Ude i skiområdet er der masser af restauranter og caféer, hvor det er muligt for de voksne at købe frokost. 


Transport

Der er mange veje til Myrkdalen – men vi har valgt at tilbyde den mest behagelige og hyggelige som standard. 

Busrejsen starter i København og kører via Fyn og Jylland til Hirtshals, hvor vi tager færgen til Bergen.
Busrejsen foregår med Solveigs busser, som vil opsamle 6 steder i Danmark. På færgen indkvarteres vi i 4-personers kahytter, og der er inkluderet morgenmad næste morgen samt aftensmad på vejen hjem (incl øl/vin/vand).

Fra Bergen kører vi ca. 2 timer og regner med at være ved hotellet i løbet af lørdag eftermiddag.
Ønsker man at køre selv, er det naturligvis muligt, og man kan vælge at booke både med og uden sejlturen.
Hvis man ønsker at flyve, er det muligt at købe billet til Bergen og derfra selv booke transfer til Myrkdalen.


Rejseplan

Afrejse:
fredag d. 3. marts 2023.

Hjemkomst:
søndag d. 12. marts 2023.

Transport

  • Bus:
    Vi skal med færgen fredag aften kl. 20 fra Hirtshals.
    De præcise tider for opsamling udsendes ca. 1 uge inden afgang, men forventes at være efter følgende plan (med forbehold for ændringer):
    • 12:30 Herlev Station
    • 13:30 Slagelse, bag Cirkle K, afkørsel 39   
    • 14:45 Odense, (Ørbækvej/Østre Ringvej) 
    • 16:00 Hedensted, Mimersvej 3   
    • 16:30 Skanderborg Station   
    • 18:00 Ålborg Lufthavn, v. stationen    
    • 19:00 Hirtshals færgehavn
       
  • Kør-selv:
    Der er som altid mulighed for selv at transportere sig til Myrkdalen.

Muligheder i området

Myrkdalen byder på 29 pister i alle farver, så der er muligheder for alle skiløbere. Der er et stort børne- og begynderområder. Der er flere børnevenlige tallerken-lifter og transportbånd, så det er muligt at komme rundt i området med hele familien. 

Udover alpinanlægget er der er også 28 km velplejet ruter klar til langrend. Så der er muligheder for alle typer ski.

For de erfarne og eventyrlystne er Myrkdalen kendt som nordmændenes foretrukne offpiste- og randonnéeområde.

Der er flere restauranter i området, så der er stor mulighed for at finde frokost og nyde området samtidig.
Med i prisen er også mulighed for at tage en dag til området Voss, som ligger 25 min. kørsel fra hotellet. Bussen kører lige uden for hotellet 2 gangen om formiddagen og man er tilbage sen eftermiddag. 


Aktiviteter på turen

Hver eftermiddag er der mulighed for at mødes i en af barerne, hvor vi kan udveksle historier fra dagen, ungerne kan lege i legerum og alle har mulighed for at slappe af efter en god dag på pisten.
I løbet af ugen afholder vi fælles aftensmad i en af restauranterne, hvor der desuden er frit valg i løbet af ugen.

For børnene er der i løbet af ugen kælkeeftermiddag og snemandskonkurrence. Måske dukker der også en skattejagt op?


Skiskole 

  • Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.
  • På turen vil der være mulighed for 15 timers undervisning fordelt ud på 5 dage. Undervisningen starter søndag morgen, så alle har god tid til at få lejet ski dagen inden og være klar til undervisning.
  • Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.
  • Der tilbydes skiskole til alle fra 3 år. De mindste går i ”Skibørnehave”, hvor vores dygtige instruktører har ekstra fokus på leg og hygge. For at deltage, skal børnene være indstillet på at være væk fra mor og far nogle timer. Der skiftes ikke ble på skiskolen, men vi har masser slik, hygge og leg for de mindste.
  • Som udgangspunkt, tilbyder vi desværre ikke snowboard-, telemark- eller langrend-undervisning på hold på denne tur. Her vil der i stedet blive tilbudt undervisning fra den lokale skiskole. Hvis der ikke er nok deltagere til at fylde et hold, vil undervisningen blive konverteret til 1½ times privatundervisning.

Kontakt turleder for nærmere info, hvis du ønsker undervisning.

Randonnéee-kursus:

Myrkdalen er kendt som nordmændenes foretrukne offpisteområde, og det skal selvfølgelig udnyttes, hvis man drømmer om puddersne og urørt natur.

Den lokale guide underviser i teknik og forholdsregler, når man bevæger sig udenfor pisten, og sammen går man på ture ud af området mod toppen, hvorfra man nyder en lækker tur ned i den fineste puddersne.

Turen kræver at man er i god fysisk form, da opturen er hård. Udstyr lejes separat og er ikke inkluderet i prisen.

Undervisningen foregår sideløbende med klubbens undervisning, man er dog velkommen til at deltage i hold de resterende dage.


Priser

Pris Bus Kør-selv rabat
Voksen 11.200 kr.
  • MED FÆRGE
    (med bil med minimum 3 personer)  
    300 kr. pr. pers
  • UDEN FÆRGE
    600 kr. pr. pers
Ung 16-17 år  10.200 kr.
Barn 7-15 år     5.900 kr.

Barn 3-6 år   

Barn 2 år

4.800 kr.

3.000 kr.

Barn 0-1 år   

Gratis i forældres seng

Prisen inkluderer: 
•    7 overnatninger på hotel
•    Bustransport fra Danmark (opsamling flere steder)
•    Færgetransport med overnatning i indvendige kahytter
•    Morgenmad og aftensmad med drikkevarer på færgen
•    Morgenmad og aftensmad på hotellet alle dage
•    Madpakke til børnene på hotellet
•    Alpin-liftkort 6 dage til Myrkdalen
•    1 dags skiløb i Voss incl. bustransport
•    5 dages skiundervisning
•    Hygge, underholdning og godt selskab 

Turen inkluderer ikke:

-    Skileje
-    Frokost på bjerget

Tillægspriser    

Enkeltværelsestillæg hotel    3.000 kr.
Enkeltkahyt ud/hjem færge   500 kr.
Leje af ski mm – mere info følger Ca. 1.000 kr. for voksne
Ca. 800 kr. for børn
2-dages randonnée-kursus 2.000 kr.

Rabatter

Minus liftkort (langrendsløbere) -1.000 kr.

 


Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen. 
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum på kr. 1.500 pr. tilmeldt person. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 15. december 2022. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding. 
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Turlederne 

Du er velkommen til at kontakte turlederene, hvis du har spørgsmål til turen. 

Pernille Diemer Hansen
22 65 24 98
diemerpernille@gmail.com

Lene Diemer Als
26 80 12 24
Lene_diemer@hotmail.com
 

16
Deltagere
100
Maks. antal
0
Inviterede
Tilmeldingsfrist:
Gå til login