La Norma, Uge 7, Frankrig

8. februar - 17. februar
8. februar kl. 17:00 til 17. februar kl. 18:00
La Norma
La Norma, 73500 Villarodin-Bourget, Frankrig
Vis på kort
La Norma, Uge 7, Frankrig

Vi gentager succesen fra sidste år hvor vi tilbyder en "full size" familie skitur i alperne, med fokus på hygge, samvær og udviklende skiskole i skolernes vinterferie i uge 7 til en familievenlig pris. Skiskole fra 5 år og opefter.


Muligheder i området

Alpint skiløb

  • I alt 27 Pister, i alt 65 km.
  • 7 grønne pister
  • 7 blå pister
  • 11 røde pister
  • 2 sorte pister, heraf 1 naturpiste

Liftkapacitet

  • 13 lifter i alt
  • 6 slæbelifter
  • 5 stolelifter
  • 1  Kabinelift
  • 1 lift tov

Her ud over:

  • 1 freeride område, 1 slalomstadion, to aflukkede kælkebakker, en ”gulli-bane” – ”boarder-cross” bane med aktiviteter for børn, 1 lille snowpark, 130 snekanoner.
  • Er benene for tunge til at køre ned fra mellemstationen, tager begge lifte der kører fra bunden til mellemstationen gerne trætte skiløbere med ned. Man bliver således som urutineret aldrig fanget oppe i området, trygt!
  • La Norma er nabo til Val Thorens hvor der, hvis der er stemning for det (20 deltagere eller mere) kan arrangeres tur til en dag i ugen. Liftkortudvidelse-gebyr (ca. 35€) for deltageres regning.
  • Der er ikke mulighed for langrend i La Norma.
  • http://www.la-norma.com/

Aktiviteter på turen

Turlederen og skiskolelederen vil dagligt være at møde på afterski mellem 16 og 17 på den daglige, men frivillige, afterski på ”vores” afterskisted, Le Cairn foden af pisterne.

Der er også altid tæt på fuld opbakning til den franske aften, hvor vi spiser sammen og vi har uddeling af diplomer og præmier til skiskoleløbere af alle kalibre. Man skal selv betale for både afterski og fransk aften, men klubstemningen og det gode samvær er altid en del af hele pakken! Af de hidtidige 30 skidage vi har haft i La Norma har vejret holdt os fra afterski terassen en lille håndfuld gange i alt. Afterski i sol er nu også vældig hyggeligt!

Hvis det er muligt og der er opbakning til det tager vi på en en-dagstur til Orelle/Val Thorens. Liftkortdvidelsen til denne dag vil i givet fald ikke være indeholdt i turprisen (ca. 35€/pers.). Man skal selv køre til Orelle.

Indkvartering

Vi bor i Chalet et Balcons du Vanoise blot 75-250 meter fra bycentrum, pister og lifte. Lejlighederne er "fransk enkle" og enkelte også lidt slidte. Dog er de så rimelige i pris, at det er overkommeligt at købe en eller flere pladser fri i lejlighederne, hvis man ønsker dette. En del af lejlighederne har master bedroom med panorama udsigt over dalen. Alle har et lille, men funktionelt køkken med ovn eller microovn, kaffemaskine, kogeplader mm. Tv kan lejes med merpris, ligesom der er wi-fi tilgængligt mod betaling.  Linned kan lejes eller medbringes hjemmefra. Der er altid opvaskemaskine i lejligheder til 6 personer og opefter. Alle lejligheder har balcon og er røgfrie.

Vores standard lejligheder – dem som prisen er beregnet på, er 4 personers to værelses lejligheder. Typisk med et soveværelse og et opholdsrum med 2 sovepladser. Men der kan også fås 6, 8 og 10 personers lejligheder. Især i uge 7 er vi udfordret på at få større lejligheder, så her anbefales det stærkt at være ud i god tid hvis man ønsker en stor lejlighed.

Som udgangspunkt fylder vi lejlighederne op. Er man således 2 der rejser sammen vil man som udgangspunkt blive tilbudt ophold i lejlighed sammen med andre medlemmer. Ønsker man egen lejlighed, men ikke kan fylde alle pladser, kan man købe senge fri, pris: se tomsengstillæg.

Se hjemmeside for hvad der findes i lejlighederne: https://www.vacanceole.com/residence-chalets-balcons-vanoise/


Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på de 6 dage, som turen varer. Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski før eller om du er meget øvet skiløber, så har vi et hold, der passer til dit niveau.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det niveau, du mener du hører til på. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.

På turene til La Norma vil der være mulighed for undervisning i snow board og telemark. Har vi ikke egen instruktør med til det, købes der fransk (engelsk talende) instruktør efter antal tilmeldte, 2 timer pr. deltager. Er der f.eks. 2 på snow board tilbydes 4 timer i alt. Giver det mening, niveaumæssigt at lave det som fællesundervisning, vil dette blive prioriteret.


Pris

  Kør-selv
Alpin/snowboard Voksen

Kr. 5.295,-

Alpin/snowboard Barn

Kr. 5.095,-

Prisen omfatter:

  • 15 timer dansk skiundervisning, fordelt på 4 eller 5 skidage.
  • Liftkort 6 dage
  • Overnatning i lejligheder

Tillægspriser

Tomsengstillæg  Kr. 1.800,-
Sengelinned: Lejes direkte hos udlejer; se priser og adresser her: https://www.vacanceole.com/residence-chalets-balcons-vanoise/

 


Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Vigtigt: Sørg for at din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. er opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver i forbindelse med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales umiddelbart efter tilmeldingen på hjemmesiden. Det fremgår af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 31/12 2018. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet.

Rejseplan

Transport

Turen er udbydes som kør-selv eller fly. Hvis ønsket fremsendes ruteforslag fra Danmark til La Norma. 
Der kan flyves til f.eks. Geneve eller Chamberry, hvorfra der kan købes transfer til La Norma - spørg gerne turlederen om dette!

Turleder forventer at være i La Norma fra lørdag kl. ca. 16., hvorefter lejlighedsnøgler kan udleveres.

Kontakt Turleder

Navn                                  Jens Christiansen
Mailadresse                       [email protected]
Telefonnummer                 5073 5071

Tilmeldingsfrist:

30. januar 2019 kl. 23:59
Tilmeldingsfristen er overskredet