Åre, Sverige, uge 7, 2021

13. februar - 21. februar
13. februar kl. 20:00 til 21. februar kl. 16:00
Klockstapeln
Unnamed Road, 837 52 Åre, Sverige
Vis på kort
Åre, Sverige, uge 7, 2021

Skitur til fjeldene med fokus på familier med skolebørn i kendt og klassisk svensk favoritområde. Skiløb for alle aldre og alle niveauer – samvær, solskin og skønne sving!

På baggrund af Frankrigs bekymrende udvikling på smittetal i dette efterår – og fordi vi har fået mulighed for det, ændrer vi uge 7 turens destination, fra Frankrig til Sverige.

Åre er er nordens største skiområde. 3 gange VM arrangør, senest ved sidste VM i 2019. Et internationalt skiområde, med formidable betingelser for skiløbere på alle glideredskaber og på alle niveauer.

Med næsten 900 højdemeter, fra 380-1274 moh. (mulighed for at gå helt til Åreskutans top i 1400 mtr., med skind under skiene) er der kort til lange nedfarter, der kan få syren ned i lårene på enhver skientusiast. På begge sider af toppen, i Rödkulan og området Björnen er der optimale betingelser for børn og begyndere, med blå og grønne pister monteret med gode lifter, der sikrer mindst mulig ventetid og mest mulig komfort, når man er undervejs til toppene. Bag ved Rödkulan og ned mellem de bløde kløfter er der gode muligheder for dem med brede ski, bipper på brystet og sonde og skovl i rygsækken. En tur med de lokale guider (kan bestilles hjemmefra) til de forskellige toppe, har skiklubbens medlemmer tidligere haft masser af glæde ved (se påsketuren 2019).
Tager man et kort hop med skibussen til Tegefjäll og Duved, finder man brede bakker, med nye stolelifte på og lidt mindre ”gang i den” end på bakkerne omkring Åre.
Der er rige muligheder for at tage på langrendsski også, både nært omkring Åre, såvel i Duved/Tegefjäll. Altså en destination, som er fuldgod erstatning for Doucy/Valmorel i de Franske alper og et område hvor alle glideredskaber har rigeligt område at køre i, til en hel uge.

Åre i uge 7-9 er absolut højsæson. Svenskernes ”Sportlov”/vinterferie er fordelt i disse uger og netop Åre er ”The place to be”. Så vi forventer – alt efter hvordan smitteudvikling forløber, masser af aktiviteter på bjerget og i byen – om dagen og om aftenerne.


Muligheder i området

  • Alpint skiløb - Pister
    • 18 grønne pister
    • 34 blå pister
    • 30 røde pister
    • 7 sorte
  • Liftkapacitet
    • 48.690personer i timen
    • 42 lifter i alt
    • 29 slæbelifter
    • 7 stolelifter
    • 1 kabinelifter
    • 6 tog/kabelbaner

 

  • Langrend
    • 90 km, heraf en del belyste. Ca 1/3 af sporene har udgangspunkt i Tegefjäll/Duved området

Snowparker, børneområder ”ad libitum” i de fleste sektorer og til alle niveauer, fordelt med generøs hånd omkring i terrænnet.

Pistekort: https://www.skistar.com/da/skisteder/are/pistekort/


Aktiviteter på turen

Turen er målrettet familier med skolebørn – men ALLE medlemmer er naturligvis vældig velkomne – det manglede da bare! Aktiviteterne på turen er derfor selvfølgelig gearet efter målgruppen.

Da vi ikke kender aktuell smittetal og restriktioner, før tidligst ugen op til ankomst, planlægger eller annoncerer vi ikke det store på forhånd, men daglig fælles afslutning på dagen/afterski, en dag vi kan gå ud og spise sammen eller andet, vil blive højt prioriteret, hvis muligt.

Vi har altid KLUBhyggen med på alle skiskoleholdene, i bussen og når vi i øvrigt er sammen undervejs.

Alle deltagere vil modtage et par genbrugsmundbind, med vores klublogo på og en lille flaske håndsprit til lommen, også med klublogo på.

Bemærk at turprisen indeholder liftkort til HELE området i 6 dage.


Indkvartering

Vi skal bo i lejlighedshuset Klockstapln – klokkespillet. Altså tæt på kirken. Vi har fikset evt. søndagsformiddags-klokkespils-gener, ved ikke at være i Åre på søndag formiddagen – og var vi der, ville vi nok være på bjerget. Vi bor. 250-400 meter fra liften ”Bergbanan”, som løfter os direkte op (og ned fra) til ”Fjällgården”.
Lejlighederne er alle til 6-personer og godt indrettet, med et værelse med to køjesenge og et dobbeltsengsværelse. Altså ikke noget med sovepladser i stuen eller i gangene! Der er hvad der skal være af opvaskemaskine og øvrige fornødenheder, til en god uge i fjeldet.
I gå afstand (under 300-500 meter) fra lejlighederne finder vi en stor ICA og en stor KONSUM, som faldbyder ALT til en god uge i køkken og på tallerkenen og den medgørlige kronekurs, gør det ofte til en fornøjelse til at handle ind; udvalget er stort af både lokale specialiteter såvel gængse discountvarer er i rigelige mængder.
Bemærk at Åre er kontantfrit resort, så al handel i by og på bjerg er med betalingskort (hvilket kan være lidt øv, når enten børnene er store nok til at køre rundt selv, eller man kunne være fristet til at sende dem afsted for at handle på egen hånd.

I lejlighedskomplekset er der mulighed for:

  • 6-personers lejlighed, der er mulighed for at frikøbe overskydende senge, hvis man ikke ønsker at dele lejlighed med med-medlemmer.

Alle lejligheder er ikke-ryger.

Alle lejligheder vil blive fyldt op med det antal personer, som det er beregnet til såfremt der ikke er tilkøbt tomsengstillæg.

Afstand til centrum: 100 meter.

I lejlighederne findes der:

  • opvaskemaskine
  • mikroovn
  • kaffemaskine
  • kogeplader
  • Tv
  • Wi-fi (tilgængeligt mod betaling)
  • balkon

Skiskole

Når du rejser med Din Skiklub, er undervisning inkluderet i prisen. Din udvikling på ski, snowboard, telemark eller langrend er vores kernekompetence. Vi har altid vores egne engagerede og dygtige instruktører med.

På turen vil der være 15 timers undervisning fordelt ud på de 6 dage, som turen varer. Der er undervisning til alle, som ønsker det. Det betyder for dig, at uanset om du aldrig har stået på ski, snowboard, telemark eller langrend før eller om du er meget øvet, så har vi et hold, der passer til dit niveau.

Når du melder dig til turen, bedes du angive det glideredskab (ski, snowboard, telemark eller langrend) du ønsker undervisning i, samt det niveau, du mener du hører til. Læs mere om skiskoleniveauerne. Læs mere om vores skiskoleundervisning.

Fokus på denne tur er børnene. Der er skiskole for børn over 5 år. Du hjælpe os ved at printe og udfylde vores kontaktkort til børnene hjemmefra.

Klubben tilbyder ikke børnepasning på turen, men det er muligt at undlade liftkort i prisen (hvis man f.eks. vil have egen mad-mor/far med i sin lejlighed, der ikke står på ski).

Vi tilbyder snowboard, telemark og langrendsundervisning. Hvis der ikke er nok snowboardere, telemarkere eller langrendere tilmeldt, vil man modtage undervisning forholdsmæssigt ift. antal deltagere, muligvis tilkøbt i den lokale skiskole. Undervisning kan forekomme på engelsk.

Da det er en familietur, prioriteres det at nybegyndere hurtigt kommer op i niveau, så de kan komme rundt i området.


Pris

Skitur  Kør-selv 5-stjernet luksus hvilebus tur/retur
Alpin/snowboard/Telemark Voksen (15-70 år) Kr. 6.495 Kr. 6.495
Alpin/snowboard/Telemark Ung (5-14 år) Kr. 4.995 Kr. 4.995
Alpin/snowboard/Telemark Barn (0-4 år, ingen undervisning) Kr. 3.995 Kr. 3.995

Tillægspriser

Tillægspriser  
Tomsengstillæg Kr. 1.200
Sengelinned bestilles ved tilmelding Kr. 200

Inklusive i prisen:

  • Ophold i lejlighed. Som udgangspunkt fyldes lejlighederne, så hvis der ønskes tomme senge, skal det påføres tilmelding og er ikke garanteret før der modtages bekræftelse herfor.
  • Liftkort 6 dage, første skidag mandag den 15/2-2021, sidste dag  lørdag den 21/2-2021
  • 5 dage af 3 timer skiundervisning (ved 8 personer pr. skiskolehold)
  • Bustransport, 5* hvilebus
  • Selvforplejning
  • Slutrengøring 1x pr. lejlighed

Tilmelding og betaling

  • Tilmelding forudsætter medlemskab af Dinskiklub.dk. Hvis du ikke er medlem, skal du først melde dig ind i klubben. Se hvordan under "Bliv Medlem".
  • Din og alle dine underprofilers navn, adresse, fødselsdag, tlf., e-mail etc. skal være opdateret inden du tilmelder jer.
  • Du tilmelder dig og din familie (underprofiler) ved at logge ind på hjemmesiden. Husk at klikke "forbliv logget på". Gå til den skitur du gerne vil tilmelde dig/jer til gennemfør tilmeldingsformularen.
  • Du bliver ifm. med tilmeldingen bedt om at angive hvilke af dine underprofiler der skal med, samt besvare spørgsmål om f.eks. påstigningssted, bus/kør-selv, skiskole, tomsengstillæg, ski eller langrend. Disse skal besvares for hver deltager.
  • Ifm. med tilmeldingen bliver du opkrævet et depositum pr. tilmeldt person. Depositum kan variere fra tur til tur men er som udgangspunkt kr. 1.500. Depositummet skal betales samtidig med tilmeldingen på hjemmesiden. Det vil fremgå af din profil om du har betalt depositummet.
  • Tilmelding er bindende efter den 1/1-2021. Ved tilmelding efter denne dato vil depositum ikke blive tilbagebetalt ved afmelding.
  • Du vil umiddelbart efter sidste tilmeldingsfrist modtage en samlet opkrævning på restbeløb for de personer du har tilmeldt. Beløbet betales umiddelbart efter dette modtages.
  • Hvis du tilmelder dig efter ovennævnte frist, vil du umiddelbart efter tilmelding modtage opkrævning på restbeløbet. Tilmelding er da først gældende når HELE turprisen er indbetalt.
  • Vi henviser til klubbens rejsebetingelser mht. Corona virusved tilmeldingved afbestilling ved aflysning og anbefaler at du har tegnet en rejseforsikring.

Rejseplan

Vi rejser med Københavns Bustrafiks komfortable 5* busser, som er med ekstra plads (2 stolerækker er pillet ud, mindst 75 cm. benplads på alle pladser), og der er kaffe/the ad libitum begge veje. Øl og vand kan købes ombord.

Vi kører fra Danmark sidst på dagen lørdag den 13/2-2021, således at vi er fremme i Åre søndag eftermiddag.  Endelig rejseplan fremsendes senest 1 måneder før afgang.

Udrejse / Hjemrejse

  • Foreløbig plan, ændringer kan forekomme
  • Udrejsedato: lørdag den 13/2-2021, aften
  • Hjemrejse dato: Lørdag den 20/2-2021, efter endt skiløb. VI har lejlighederne helt til afgang, så der er mulighed for både aftensmad og bad i lejlighederne før afgang.

Transport

  • Bus 
    • Vi skal sidde på de samme pladser i busserne ved udrejse og hjemrejse. Pladserne tildeles af turlederen inden afgang. Senest en uge før afgang fremsendes detaljeret rejseplan med alle nødvendige oplysninger til turen frem og tilbage, ugen deroppe mv.
    • Bussens opsamlingssteder og tidspunkter er følgende – Tider er vejledende! Ved behov, startes der i Jylland, Fredericia, giv turleder besked, hvis du har dette behov.
Udrejse 13/2-2021 Opsamlingssteder Hjemrejse
Kl. 18.00 Slagelse st. Rutebilpladsen Kl. 16
Kl. 19.30 Herlev st. Kl. 14.30
Kl. 20.30 Helsingør, Scandlines Kl. 13.30 
  • Kør-selv - Der er mulighed for kør-selv på denne tur. Råd og vejledning til kør-selv fås hos turleder. 
  • Der er mulighed for at opnår kør-selvfradrag på 800,-/person, såfremt bussen er fyldt og der er fremsendt bekræftelse på lejlighed.

Ved ankomst til destination

Hvis alt går gnidningsfrit, føre, vejr og trafik, bør vi være fremme, når lejlighederne frigives fra udlejer søndag eftermiddag, så vi kan gå direkte i lejlighederne.

Forsikring

Din Skiklub anbefaler alle deltagere at tegne en privat forsikring for ski og rejse samt evt. ulykke, afbestilling ved pandemi eller lignende. Derudover er du som medlem af Din Skiklub med i skiklubbens forsikring under Dansk Skiforbund. Se mere om forsikringen her: www.idraettensforsikringer.dk/idrætsrejse 


Kontakt Turleder

Jens Christiansen
[email protected]
50735071

Priser

Basispris:

  • Depositum - DKK 1.500,00

Tilmeldingsfrist:

2. januar 2021 kl. 23:59
OBS: Tilmelding er bindende
Tilmelding kræver medlemskab